tag:blogger.com,1999:blog-5683288979901913322024-02-07T07:27:06.305+01:00BoggrisenVi har læsehesten, bogormen og bogfinken, men de var alle sammen taget, så hvorfor ikke en boggris, en der roder rundt i biblioteket med snuden i bøgerne mens den grynter gladLindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.comBlogger146125tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-76903359857470283082016-11-05T14:39:00.000+01:002016-11-05T14:39:14.190+01:00William Blake i udvalg<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiElYaaGEOBjQnZXxYUGMMtDqAoR-vhLnmE4C3lIhszsuRBrYqpAv0YuppRbkLrkQENT40SAPQekJJfahkEITXqhlvEIJ3HneTR4m2Q0rXRpg3VtIZjieQS4zaC1OzT1jG2UCGMvXf1IDFv/s1600/IMG_20161017_210351.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiElYaaGEOBjQnZXxYUGMMtDqAoR-vhLnmE4C3lIhszsuRBrYqpAv0YuppRbkLrkQENT40SAPQekJJfahkEITXqhlvEIJ3HneTR4m2Q0rXRpg3VtIZjieQS4zaC1OzT1jG2UCGMvXf1IDFv/s400/IMG_20161017_210351.jpg" width="316" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Citatet er taget uden fra en lidt mere uskyldig kontekst.</td></tr>
</tbody></table>
<span style="color: #111111;"><span style="background-color: white; font-size: 14.85px;">Vi bilder os nogle gange ind, at vi i nutiden er de eneste der har forsøgt at snakke om voldtægt som andet end kvindens skyld og skam, m</span></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-size: 14.85px;">en det er langt fra tilfældet. I 1793 gav Blake sit besyv med med "Albiondøtrenes visioner". Her fortælles der om Oothoon der nægter at acceptere voldtægten som en skam hun skal bøde for ved sin egen frivillige død. Hun prøver at overbevise sin kæreste, Theotormon, om sin renhed, men han afviser hende og trækker sig ind i sin egen selvmedlidenhed og skinsyge fantasier. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><span style="line-height: 20.79px;"><br /></span></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><span style="line-height: 20.79px;">Denne samling af Blakes værker indeholder tre typer tekster:</span></span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><span style="line-height: 20.79px;">Digte, hvis indhold i stor stil beskriver barnets og det naturliges uskyldighed som bliver udnyttet af den nye industrielle verden.</span></span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><span style="line-height: 20.79px;">Profetier om hvordan den franske revolution og eksplosionen af nye ideer der strømmer ud over Europa.</span></span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><span style="line-height: 20.79px;">Mytologier fra Blakes eget lille univers med guder og an</span></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;">tiguder. Blakes teologi der i hans digte er mere konventionel, med den barmhjertige Gud der holder sin hånd beskyttende over de uskyldige børn, ses der her langt større voldsomhed og splid, som lægger sig tæt op af de gnostiske ideer.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><br /></span>
<span style="background-color: white;"><span style="color: #111111; font-family: inherit;"><span style="font-size: 14.85px;">Jeg går ud fra at poesi næsten altid er bedst på originalsprog. Desværre kan jeg ikke alle sprog, og selv engelsk, som jeg normalt forstår ganske udmærket, så kan de fine nuancer alt for nemt gå tabt. Jeg er derfor meget glad for udgivelser som denne der trykker den oprindelige tekst og oversættelsen side om side, så man kan springe frem og tilbage alt efter lyst og behov. Desuden indledes hver tekstgruppe med en god og ikke al for lang introduktion og kommentar til det man nu skal til at læse. Jeg var meget glad for disse indledninger, for jeg er ikke altid lige god til at forstå det til tider meget </span></span><span style="color: #111111;"><span style="font-size: 14.85px;">voluminøse</span></span><span style="color: #111111; font-family: inherit;"><span style="font-size: 14.85px;"> billedsprog som digtere benytter sig af.</span></span></span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><span style="line-height: 20.79px;"><br /></span></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px;"><span style="line-height: 20.79px;">TI</span></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TEL: William Blake i udvalg </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: William Blake KOMMENTARER:Ib Johansen ILLUSTRATIONER: William Blake FORLAG: Det Poetiske Bureaus Forlag SIDEANTAL: 340 UDGIVELSESÅR: 2016</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-42583709999411312732016-08-30T10:48:00.000+02:002016-08-30T10:48:59.625+02:00Der er en skør konge i Danmark<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOanSPqtOt6_-LetnA5pH8h1Z6wKDb_llnyQLRb0SQpsAat5ygoh8sGD-99ynW501xBEVZmSucuMobXsBIm2foYxE-CA5LEEVkGn9NmGpzmfaytvutBwS5cyR2MgfkhjNAbXGqsSE3ofRH/s1600/DSC_0598.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiOanSPqtOt6_-LetnA5pH8h1Z6wKDb_llnyQLRb0SQpsAat5ygoh8sGD-99ynW501xBEVZmSucuMobXsBIm2foYxE-CA5LEEVkGn9NmGpzmfaytvutBwS5cyR2MgfkhjNAbXGqsSE3ofRH/s400/DSC_0598.jpg" width="225" /></a></div>
Jeg vil med det samme indrømme, at dette nok er den største bogskuffelse jeg til dato har oplevet. Det var ikke den dårligste bog jeg nogensinde har læst, men skuffelsen føles på en måde langt tungere. Hvis jeg har læst en dårlig bog, så ryster jeg på hovedet og lægger den fra mig, måske allerede før jeg har læst den færdig. I skuffelsen derimod føler jeg mig på en måde fanget. På den ene side har jeg lyst til at smide bogen fra mig og skrige af raseri, men samtidig trækkes jeg ind og må lige læse et par sider til, for måske sker der noget der giver idiotien mening, men redningen kommer ikke, og hver side jeg læser er blot endnu en skuffelse. Når jeg så er færdig med bogen sidder jeg så tilbage med følelsen af at være blevet narret.<br />
<br />
Jeg indrømmer, at mine forventninger var høje, hvordan kunne de være andet. Historien om Christian XVII er spændende, fyld af sex, intriger, svigt og galskab (se bla <a href="http://boggrisen.blogspot.dk/2012/10/livlgens-besg.html">Livlægens besøg</a>). Og Dario Fo er en fremragende historiefortæller med speciale i det pikante. Hvordan kan en sådan kombination være andet end formidabel?<br />
<br />
Jeg ved at historiske romaner ikke altid er historisk korrekte. Nogle gange handler det om små detaljer der ændres for at historien kan skride frem andre gange bruges en historisk ramme til at fortælle forfatterens egen historie. Begge dele accepterer jeg, men jeg ser det som en underforstået del af aftalen, at disse historiske ukorrektheder er prisen man nogle gange må betale for at skabe den gode fortælling. Problemet med 'Der er en skør konge i Danmark' er, at Dario Fo i mine øjne har taget en god og spændende historie og har beskåret, fordrejet og udvandet den i en grad, så den mister alt der gør den interessant, som gør den til en fortælling.<br />
<br />
Jeg forstår godt hvad han har gang i. Jeg forstår godt ønsket om at retfærdiggøre Struense, for fra et moderne perspektiv var hans humanistiske ideer jo både gode og fornuftige. Jeg forstår også hele diskussionen om hvad er historisk sandhed, og hvordan formidler man den. Mit problem med Dario Fos bog stammer fra kombinationen af disse to punker. Jeg synes ikke, at han er sluppet godt fra det. For mig virker resultatet som et desperat forsøg på at retfærdiggøre Struenses tanker ved at sætte et stort fedt kryds hen over hans gerninger, og den eneste grund til at kunne gøre det er, at vi (og især Dario Fo) i dag er enige med Struenses tanker. Kunne man forestille sig den samme bog skrevet, hvis Struenses handlinger havde været de samme, men hvor hans ideer derimod ikke havde stemt overens med vores (og Dario Fos) moderne etiske værdier...?<br />
<br />
<span style="font-family: inherit;"><span style="background-color: white; color: #111111; line-height: 20.79px;">ORIGINAL TITEL: </span></span><span style="background-color: white; color: #4f4d4b; line-height: 18.9px;"><span style="font-family: inherit;">C'è un re pazzo in Danimarca</span></span><span style="font-family: inherit;"><span style="background-color: white; color: #111111; line-height: 20.79px;"><span style="font-family: inherit;"> </span></span><span style="background-color: white; color: #111111; line-height: 20.79px;">DANSK TI</span></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; line-height: 20.79px;">TEL: Der er en skør konge i Danmark </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: inherit; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Dario Fo ILLUSTRATIONER: Dario Fo FORLAG: Multivers SIDEANTAL: 199 UDGIVELSESÅR: 2015</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-68347900060470862512016-07-09T20:23:00.000+02:002016-07-09T20:23:02.856+02:00De seks<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjj2dtw0Qt2_1NrIhj6BPcRzmlqH6HRNxsiTMcqjPRYEI8S-svJYMgeYZ8wkKf4Mcjt-mmccaX_udrQRuAJOA3WrNSmqndGQV1CX0WLlPY77KB0feWmOdpEN_orzd-xhHpOG1VIsTHH15D0/s1600/DSC_0581.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjj2dtw0Qt2_1NrIhj6BPcRzmlqH6HRNxsiTMcqjPRYEI8S-svJYMgeYZ8wkKf4Mcjt-mmccaX_udrQRuAJOA3WrNSmqndGQV1CX0WLlPY77KB0feWmOdpEN_orzd-xhHpOG1VIsTHH15D0/s320/DSC_0581.jpg" width="180" /></a></div>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">To historier har domineret nyhederne i denne uge. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">- Debattør Mads Holgers selvmord.</span><br />
<span style="color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="background-color: white; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">- Læreruddannelsen har for første gang i mange år modtaget et stigende antal ansøgninger.</span></span><br />
<span style="color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="background-color: white; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">På usandsynlig vis fanger denne bog stemningen i begge disse. Denne 100 år gamle ungdomsbog, der på let moraliserende vis prøver at beskrive den ægte ungdom, fortæller historien om seks venner der igennem tre år på et lærerseminarium sammen oplever livets op- og nedture.</span></span><br />
<span style="color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="background-color: white; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span></span>
<span style="color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="background-color: white; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Min mor fortalte mig engang, at en af personerne i "De seks" er baseret på min oldefar. Det skulle eftersigende være den mest irriterende af dem, men jeg ved ikke om det henviser til den bondske medløber, den syfilitiske bølle, den tuberkuløse charmetrold eller ham der er ser perfekt moralsk, at jeg adskillige gange havde lyst til at kværke ham</span></span><br />
<span style="color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="background-color: white; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span></span>
<span style="color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="background-color: white; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">En af grundene til, at jeg holder så meget af at læse børnebøger er, at det altid siger rigtig meget om et samfund, hvad der prøves at give videre til børnene. Som roman er denne bog fx udmærket men på ingen måde fremragende, og på grund af dens fuldstændigt urealistiske ideal for drenge/unge mænd har jeg lidt ondt af de mange generationer af drenge for hvem dette var 'hvad man burde læse'. Nej tak, så foretrækker jeg langt De fem, Harry potter og Terry Pratchett. Som historisk dokument derimod er den enormt interessant. Især to episoder fangede min interesse:</span></span><br />
<br />
<ol>
<li><span style="color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif;"><span style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Åbenbart blev det betragtet som moralsk godt for rigtige drenge at kaste deres afsky på en anden dreng fordi han ikke lever op til deres ideer om lærerstandens idealer, hvilket her betyder, at han er sjusket klædt, taler sjællandsk og er overvægtig. Det ses efterfølgende som et bevis på et godt drengehumør og gåpåmod når de efterfølgende driver gæk med/mobber denne. Som en moderne læser var det svært ikke at misbelige det, men da offeret derefter viser sig at være en tilpas ubehagelig person, til at det beroligede min samvittighed.</span></span></li>
<li><span style="color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif;"><span style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Den unge kvinde der har skyndt sig igennem skoven for at nå frem til en aftale beskrives som rødmosset og svedig og derfor uren og ikke jomfruelig.</span></span></li>
</ol>
<div>
<span style="color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif;"><span style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">"De seks" bliver 100 år i år, og selvom der er mange ting galt med den moderne verden, så er jeg alligevel ganske tilfreds med den tid jeg blev født ind i.</span></span></div>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TITEL: De seks - en fortælling om ungdom </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Rudolf Bruhn FORLAG: H Hagerup SIDEANTAL: 232 UDGIVELSESÅR: 1916 (1922)</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-68629645305420030762016-06-25T12:17:00.000+02:002016-06-25T12:17:26.545+02:00Just Kids<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBH28ZvPzGUQMGkB3lXaSdR4TmChaHtgzV9ScPq-G33QFT_atX-46CnB3LicYdC5gPl5ooG3wf65hl6dneT-CWst9pvxTnbHhYoz07OAtsR9ebQtixO6YmAlF5TSbSNFkcN21mGcSJlmE5/s1600/DSC_0520.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBH28ZvPzGUQMGkB3lXaSdR4TmChaHtgzV9ScPq-G33QFT_atX-46CnB3LicYdC5gPl5ooG3wf65hl6dneT-CWst9pvxTnbHhYoz07OAtsR9ebQtixO6YmAlF5TSbSNFkcN21mGcSJlmE5/s400/DSC_0520.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
"Når nu jeg var ved at falde i svimer over hvor god jeg syntes '<a href="http://boggrisen.blogspot.dk/2015/12/m-train.html">M Train</a>' var, vil jeg så føle mig skuffet hvis jeg nu læser denneher?". Jeg holder 'Just Kids' op foran næsen på boghandleren. Hun ryster på hovedet og siger, at det tror hun bestemt ikke, at jeg vil. Jeg stoler på hende og køber bogen. Alligevel tager det mig et halvt år at tage mod til mig til at tage den ned fra hylden og læse den, for hvad nu hvis jeg alligevel ville blive skuffet..? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg blev selvfølgelig ikke skuffet, men jeg blev heller ikke revet med på helt samme måde, som jeg blev af 'M Train'. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Hvor 'M Train' er en selvbiografisk skildring i små løsrevne øjebliksbilleder. Billeder der var hendes, men stadig universelle nok til at det måske kunne være mig, hvis jeg lukker øjnene og anstrenger mig. Så er er detter en mere typisk selvbiografi/biografi over hende og Robert Mapplethorpes ungdom i New Yorkes fattige kunstmiljø i den aller aller yderste periferi af Warhols Art Factury, ikke fordi hun havde nogen interesse i Warhol, men fordi Mapplethorpe havde, og det er det er en af grundende til, at jeg bedre kunne lide 'M Train'.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg forstår godt, at Mapplethorpe er den mest berømte/farvestrålende af de to.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg forstår godt, at han spillede en enorm rolle i hendes liv.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Jeg kan endda til nøds forstå, at det var en anden tid, og at det generelt var mandens interesser og venner der betød noget i et parforhold.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Men når nu jeg købte bogen, fordi jeg ville læse om hende, så ville jeg ønske at jeg også rent faktisk kom til at læse om hende. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Og så alligevel slugte jeg også denne bog som var det medicinen mod den dødelige sygdom livet er. Bare fordi en bog ikke er genial, så kan den stadigvæk godt være rigtig god.</div>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TITEL: </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><span style="font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif;"><span style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Just Kids</span></span><i style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"> </i></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Patti Smith FORLAG: Bloomsbury SIDEANTAL: 306 UDGIVELSESÅR: 2010</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-54761168138397883532016-05-13T22:43:00.000+02:002016-05-13T22:48:36.784+02:00LINDA og mysteriet i ørkenen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://scontent-arn2-1.xx.fbcdn.net/v/t1.0-9/13173795_10154189875748570_2766310954490158597_n.jpg?oh=de86d9e5ed26740ad89199318a7cefbb&oe=57AB731D" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://scontent-arn2-1.xx.fbcdn.net/v/t1.0-9/13173795_10154189875748570_2766310954490158597_n.jpg?oh=de86d9e5ed26740ad89199318a7cefbb&oe=57AB731D" width="260" /></a></div>
Dette er ikke en bog/forfatter jeg nogensinde før har hørt om, men der er noget uimodståeligt ved ens eget navn på forsiden af en bog. Hovedpersonens fulde navn er Linda Craig, ikke Larsen ligesom mig, men der optræder faktisk en familien Larsen i bogen. Det er den slags små tilfældige sammenfald der kan gøre en i godt humør :-)<br />
<br />
Det er bare en ganske almindelig mysteriebog om en ung kvinde (Linda) på 16 år, som er med til at opklare en række hestetyverier. Som en ihærdig læser af De 5-bøger virkede den sjældent overraskende. Der er trods alt grænser for på hvor mange forskellige måder teenagere kan opklare mysterier på.<br />
<br />
Den eneste lidt interessante ting der er at sige om denne bog i forhold til fx mange andre pigebøger med titler i kategoriern<br />
<blockquote class="tr_bq">
"[pigenavn] og [stikord til bogens handling]"</blockquote>
er, at der intet krav eller forventning stilles til Linda om at tage kjole på og opføre sig som en pige. Faktisk går selv bogens voksne kvinder i (ride)bukser, men jeg ved ikke, om det skyldes, at den foregår på en ranch, eller om det skyldes at den er skrevet så relativt sent som 1964.<br />
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TITEL: Linda Craig and the Palomino mystery </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">DANSK TITTEL: Linda og mysteriet i Ørkenen </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Ann Sheldon OVERSÆTTER:Ilse Haugwitz FORLAG: Det andet forlag SIDEANTAL: 118 UDGIVELSESÅR: 164</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-85326295093494736812016-03-22T13:54:00.000+01:002016-03-22T13:54:56.483+01:00Moranifesto<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNkb_nERl4TcXhAZfLRRR0v9d5WSDmQ5gTOFJt7wQNQSuxz4xVA_hU9luQIrHd8Syw_LlEKevD3tDhYj8IPrlN9kkeSV4aZdkOrcf3rg1zez7XzKlZeidgFQ4l6c2YyEwyAs6QCA5x2lzZ/s1600/DSC_0516-1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNkb_nERl4TcXhAZfLRRR0v9d5WSDmQ5gTOFJt7wQNQSuxz4xVA_hU9luQIrHd8Syw_LlEKevD3tDhYj8IPrlN9kkeSV4aZdkOrcf3rg1zez7XzKlZeidgFQ4l6c2YyEwyAs6QCA5x2lzZ/s400/DSC_0516-1.jpg" width="216" /></a></div>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Jeg var så begejstret, da jeg læste, at Caitlin Moran skulle til at udgive en ny bog, at jeg straks gik på nettet for at forudbestille den. Da jeg så endelig fik den, blev jeg en lille smule skuffet, for det viste sig, at det ikke var sådan en bog-bog, men en samling af hendes klummer fra The Times. Og misforståelsen var absolut selvforskyldt, for bogens titel er "Moranifesto". Jeg har læst alle Morans bøger, og hendes bøger-bøger plejer at hedde sådan noget som "<a href="http://boggrisen.blogspot.dk/2013/09/kunsten-at-vre-kvinde.html">How to be a Woman</a>" eller "<a href="http://boggrisen.blogspot.dk/2014/07/how-to-build-girl.html">How to build a Girl</a>", hvorimod hendes tidligere klummesamling hed "Moranthology". Ser I det samme mønster som mig? Eller rettere det mønster min hjerne valgte at overse i sin begejstring.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Nu skal jeg heller ikke virke alt for negativ. Morans klummer er også rigtig gode. Grunden til at jeg blev skuffet er, at jeg har abonnement på The Times for at læse Morans klummer, så jeg havde faktisk læst de fleste. De er nu stadig gode.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">I hvilken grad bogen egentlig er et manifest er jeg måske ikke den rette til at besvare. Det er ikke et stort politisk manifest, og selvom der er en masse om politiske emner, så er det mere en opfordring til alle om, at vi ikke skal overlade al politik og politiske kommentering til "de politiske mennesker", dem der er hvide, midaldrende mænd, dem der har den politiske uddannelse, dem der har kontakterne, dem der allerede har et jakkesæt. Disse politiske mennesker er ikke onde, det er ikke det der er pointen. Pointen er, at man skal løfte sin stemme og sige sin mening, for de politiske mennesker vil måske gerne gøre hvad der er godt, men de fleste ved ikke hvordan det er at bo i et belastet område, hvordan det er at være enlig mor til tre og skulle klare sig på en kontanthjælp, hvordan det er når alle ens håb og drømme synker i grus, fordi man rammes af fysisk eller psykisk sygdom, hvordan det er at være et af de mennesker der normalt ikke bliver hørt. </span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMtiY9R2WeLxGbNnWxK5GT3nwlcyJ_VwwQ8gVOR8RBYUbiYK_sRDGwytbROtYUVS1Pqovv82P4ZMr9wRfuQXxIxj1MMquhIyoly8jgX9Tc8oROytP84yX1wbVzl7tifEjG8b1nygF4XvcQ/s1600/caitlin.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="160" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMtiY9R2WeLxGbNnWxK5GT3nwlcyJ_VwwQ8gVOR8RBYUbiYK_sRDGwytbROtYUVS1Pqovv82P4ZMr9wRfuQXxIxj1MMquhIyoly8jgX9Tc8oROytP84yX1wbVzl7tifEjG8b1nygF4XvcQ/s320/caitlin.png" width="320" /></a></div>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">"Moranifesto" behandler en lang række spørgsmål skrevet på et almindeligt engelsk. Den er ikke proppet med statestikker, den beskriver almindelige menneskers problemer (artiklen om hendes evige krig med uduelige printere er guld værd), men mest af alt er det er varm bog af en kvinde der gerne vil gøre verden til et lidt bedre og venligere sted, inden hendes to teenagedøtre begynder at færdes derude på egen hånd. Hun lægger ikke skjul på, at det er det der er hendes mål, og det gør mig glad. Det giver mig mod på at prøve. Vi kan ikke alle være fantastiske mennesker der redder verden ligesom Superman eller vinder Nobels Fredspris, men vi kan alle, selv jeg, prøve at gøre verden bedre, en lille bid af gangen.</span><br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TITEL: </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><span style="font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Moranifesto</span></span><i style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"> </i></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Caitlin Moran FORLAG: Ebury Press SIDEANTAL: 435 UDGIVELSESÅR: 2016</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-5996006010048612862016-02-10T14:09:00.000+01:002016-02-10T14:09:29.612+01:00Statens Museum for Kunst<div class="separator" style="clear: both;">
Dette indlæg kan betragtes som en begrundelse for, at man aldrig burde gå på museum uden at betale mig en masse penge for komme med morsomme kommentarer. Men egentlig handler det bare om, at jeg værdsatte en sjælden mulighed for at se på kunst af en ældre dato. Jeg kan mægtig godt lide moderne kunst, men nogle perioder har ikke haft samme rigdom af skøre små detaljer. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7IXqXQKjMr8fTtAanRDx7Wo_laQ2fF2bwvjyG5uiku_D_UDPr6re0yG2AIRx1IHSYG3TtgdV5xxisLhHA3zHh43UJ6ivB7h45IUhKdFvq6AGtFW8vqVPbUqXNVDdb2s8ux8hE8Wvvs7k/s1600/IMG_1533.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj7IXqXQKjMr8fTtAanRDx7Wo_laQ2fF2bwvjyG5uiku_D_UDPr6re0yG2AIRx1IHSYG3TtgdV5xxisLhHA3zHh43UJ6ivB7h45IUhKdFvq6AGtFW8vqVPbUqXNVDdb2s8ux8hE8Wvvs7k/s320/IMG_1533.JPG" width="225" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;"><span style="background-color: white; font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px;">Cornelis Cornelisz van Haarlem (1562-1638), </span><em style="background: rgb(255, 255, 255); border: 0px; font-family: arial, helvetica, sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;">Titanernes fald</em><span style="background-color: white; font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px;">, 1588-90</span></td></tr>
</tbody></table>
Engang placerede man ofte et kradsende figenblad over kønsdele, men her har vi et lidt mere kreativt forsøg, en guldsmed. Jeg spekulerer på, om der nogensinde har været nogen som helst der har været den mindste smule i tvivl om, hvad det egentlig skulle forestille. Jeg håber dog, at tidligere tiders folk har fået lige så meget sjov ud af det som jeg har haft.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7uNfMNYaGp5L1kvjLOsAL9LMTPeO7OJyCfec221e2ivfWFgdR56JMZ6_dh8rrtbxWG2JmXj-6iTa0RRl8xbxVaqQHJOzSBtQDYQNeOzZB8w7bvZFAEeuK7nQH91SZ8WZ3uudZD2lUc7w/s1600/IMG_1528.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="220" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7uNfMNYaGp5L1kvjLOsAL9LMTPeO7OJyCfec221e2ivfWFgdR56JMZ6_dh8rrtbxWG2JmXj-6iTa0RRl8xbxVaqQHJOzSBtQDYQNeOzZB8w7bvZFAEeuK7nQH91SZ8WZ3uudZD2lUc7w/s320/IMG_1528.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;"><span style="background-color: white; font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px; text-align: left;">Franz Rösel von Rosenhof,</span><em style="background: rgb(255, 255, 255); border: 0px; font-family: arial, helvetica, sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; text-align: left; vertical-align: baseline;"> Jorden efter syndefaldet</em><span style="background-color: white; font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px; text-align: left;">, 1690.</span></td></tr>
</tbody></table>
En ørn/grif der har snapset en fuldvoksen elefant? Dette er et udklip af scenen efter syndefaldet, men syndefaldet er den event der førte til den tilstand vi har nu, hvor løven og lammet ikke længere er venner men jæger/bytte. Denne postsyndefaldsvirkelighed som vi reelt lever i virker derfor dybt skuffende. Denne virkelighed hvor elefanter mere er truet af menneskelige krybskytter end af sultne griffer...<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMIr4htB1xjIPaqlUFQazCRkqpQKt5hH0HBB_885op0JzHSESJ91mjykwzmxtLgZXIuGsJR6xA8zGRjqmIyH32ROVXg2wIPePmv2Ymk35aae4nAGrmdAr-bysEYqr5Oe_WsHBL-mkkaX4/s1600/IMG_1531.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhMIr4htB1xjIPaqlUFQazCRkqpQKt5hH0HBB_885op0JzHSESJ91mjykwzmxtLgZXIuGsJR6xA8zGRjqmIyH32ROVXg2wIPePmv2Ymk35aae4nAGrmdAr-bysEYqr5Oe_WsHBL-mkkaX4/s320/IMG_1531.JPG" width="281" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;">forgotten who</td></tr>
</tbody></table>
Manden til venstre er er godt billede på hvordan jeg danser, når jeg en sjælden gang prøver. Det er også et rigtig godt billede på, hvorfor det er, at jeg så sjældent danser.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkvom-kR_uJanJafTTDQyriVOVhrIxVoF_SZHHNyX4FfyBTZJGwuHJAhyphenhyphenCVN3MX8OI0fwSQfzpqAdYrstxHU7p0usHrAbi8mrm4RD_pbuG1wQxz_zWzgG9t8OHgSbEv5iwws_DY9frgu4/s1600/IMG_1537.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="160" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhkvom-kR_uJanJafTTDQyriVOVhrIxVoF_SZHHNyX4FfyBTZJGwuHJAhyphenhyphenCVN3MX8OI0fwSQfzpqAdYrstxHU7p0usHrAbi8mrm4RD_pbuG1wQxz_zWzgG9t8OHgSbEv5iwws_DY9frgu4/s320/IMG_1537.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;">"Sct Michael og dragen", kunstner ukendt</td></tr>
</tbody></table>
Det kan diskuteres hvordan en rigtig drage ser ud, men så vidt jeg ved, så er de for de meste reptilagtige. Derfor undrer det mig at denne drage er udstyret med et par ganske store babser som eller primært er forbeholdt pattedyr.<br />
<div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiChmXtJGXIuDVFxVc8AUBybMdq3CONyFjby90HmKkQ-KBhxWB2QJPhn6t6dEsP4lYIQqgBYEpU123x6l56n75QOzEdV6nag3cnYVgXEd0Mw-xNcAo7hme4GP6lpUa0Iaxc49Szx1al9FY/s1600/IMG_1542.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="264" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiChmXtJGXIuDVFxVc8AUBybMdq3CONyFjby90HmKkQ-KBhxWB2QJPhn6t6dEsP4lYIQqgBYEpU123x6l56n75QOzEdV6nag3cnYVgXEd0Mw-xNcAo7hme4GP6lpUa0Iaxc49Szx1al9FY/s320/IMG_1542.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;"><h3 style="background-color: white; font-family: verdana, arial, helvetica, sans-serif; line-height: 16px; margin-bottom: 0.4em; margin-top: 1.2em; text-align: left;">
<span itemprop="headline" style="font-weight: normal;"><span style="font-size: xx-small;">Julius Exner, efter, 19. årh.: "En gondol"</span></span></h3>
</td></tr>
</tbody></table>
Well, vi tager vel alle sammen til Venedig for at nyde en god udsigt...<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLgtPLTDod9psNuyACDdjd7_dbnqaEeiQA_TIR408Z89X3vjDZvXwqgx8Lty5aEor4pyiLrO16qkogV1vGeVTmHPka6WvZrv3kw9aedVJq13U5YkQ-Gsdd7wNF4Wj8_pKwyi0co_K1Wj8/s1600/IMG_1543.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLgtPLTDod9psNuyACDdjd7_dbnqaEeiQA_TIR408Z89X3vjDZvXwqgx8Lty5aEor4pyiLrO16qkogV1vGeVTmHPka6WvZrv3kw9aedVJq13U5YkQ-Gsdd7wNF4Wj8_pKwyi0co_K1Wj8/s320/IMG_1543.JPG" width="210" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;"><span style="background-color: white; font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px; text-align: left;">Jørgen Haugen Sørensen, </span><em style="background: rgb(255, 255, 255); border: 0px; font-family: arial, helvetica, sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; text-align: left; vertical-align: baseline;">Nationalfølelsen</em><span style="background-color: white; font-family: "arial" , "helvetica" , sans-serif; font-size: 12px; line-height: 15px; text-align: left;">, 2005</span></td></tr>
</tbody></table>
Bare titlen "Nationalfølelsen" får mig til at grine, og det ligner da også udmærket en sur gammel mand. Jeg tror dog, at jeg her kan vise hvor Jørgen Haugen Sørensen har sin inspiration fra.</div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzouLi8E5B4sCZqTO0u8CrH4e61HTTPIiWlxqtdHEbnQUjPxnnkjayFg35TE5a7gFr13Xff5s1ljMCLvANNJXy1NKbd8aqQ3OUpn0NhY6vihEiVAOjvcxXpVLoRio_sUrVkyc56Uq19nc/s1600/DSC_0492.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzouLi8E5B4sCZqTO0u8CrH4e61HTTPIiWlxqtdHEbnQUjPxnnkjayFg35TE5a7gFr13Xff5s1ljMCLvANNJXy1NKbd8aqQ3OUpn0NhY6vihEiVAOjvcxXpVLoRio_sUrVkyc56Uq19nc/s320/DSC_0492.jpg" width="180" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="font-size: 12.8px;">Walter Moers, <i>Kaptajn Blåbjørns 13½ liv,</i> "Vrøvlebølger", 2001</td></tr>
</tbody></table>
Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-13109010912103404702016-01-12T10:19:00.000+01:002016-01-12T10:19:00.687+01:00Doppler som selvhjælpskursus<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDz3r8LpWGjAxudw6lNshUr7JTYijAh56fXtu1Np-5e1lNVz6R9FwCZU7MXTilRMFa20-ao09Sz2Wr4l6Y_l92B_GYRCjcuMJNnNsB5dgynujCOR_GDTd06mm57wSysxDQma5l55LfL7Zx/s1600/_MG_3697d.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDz3r8LpWGjAxudw6lNshUr7JTYijAh56fXtu1Np-5e1lNVz6R9FwCZU7MXTilRMFa20-ao09Sz2Wr4l6Y_l92B_GYRCjcuMJNnNsB5dgynujCOR_GDTd06mm57wSysxDQma5l55LfL7Zx/s400/_MG_3697d.jpg" width="266" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Foto: <span style="font-family: Tahoma, sans-serif; font-size: 11px; text-align: start; white-space: nowrap;">Miklos Szabo<br /></span></td></tr>
</tbody></table>
'Doppler' er en roman skrevet af den norske forfatter Erland Loe, og den handler om den alt alt for kompetente Andreas Doppler, der en dag falder på sin cykel og oplever skovens stilhed som en åbenbaring. Han vælger derfor simpelthen at flytte ud i skoven og kede sig, indtil han bli'r lykkelig, og imens han venter dræber han en elg og adoptere dens kalv, Bongo. Derefter optræder der i bogen en meget lang række af personer, som kommer ud i skoven til Doppler.<br />
<br />
I denne opstilling af "Doppler" har man imidlertid valgt at dramatisere pointen frem for selve historien, og det kan jeg egentlig godt forstå, for det hele bliver nemlig meget hurtigt lidt indviklet og med mange personer og rekvisitter. Stykket er sat op sådan, at Bosse, den ene af Dopplers diciple, har arrangeret, at Doppler kommer og holder et foredrag om sit liv og sine oplevelser i skoven. Dette er hvad Bosse kalder "Dopplereffekten", hvad han selv er blevet meget berørt af, og han er meget stolt og lykkelig over også at kunne præsentere os for Doppler, the Man, the Myth, the Method, han har endda lavet merchindise i anledningen.<br />
<br />
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj77Y_QRI5pwNYu60pDr4UaqJU_BYpORGIIwRTkLW20432RCUmUz2jUQWZGSXmdbDwv9r8V1sw7hyH1FcKPnfi3gP7DqgNXrSGeWTrk2w3CB6FwG4ZrZbxmymbwU1QFa9PdU1pp8mmqME_n/s1600/mms_20160112.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj77Y_QRI5pwNYu60pDr4UaqJU_BYpORGIIwRTkLW20432RCUmUz2jUQWZGSXmdbDwv9r8V1sw7hyH1FcKPnfi3gP7DqgNXrSGeWTrk2w3CB6FwG4ZrZbxmymbwU1QFa9PdU1pp8mmqME_n/s400/mms_20160112.jpg" width="225" /></a>Jeg må da også erkende at Doppler er god til at holde foredrag, også selvom han starter ud med at sige, at han har lovet sig selv aldrig nogensinde igen at præstere. Indrømmet, det går da også lidt galt engang imellem, når fx Bosse i et forsøg på at imponere prøver at improvicere, eller når Dopplers (ex)kone pludselig dukker op, men det gør jo bare det hele sjovere.<br />
<br />
Det et skuespil kan, i modsætning til en film er at spille op imod publikum, og det benytter dette stykke sig især af. Jeg er selv en kæmpe sucker for al form for involvering, og tog med meget stor glæde imod de udfordringer der blev stillet. Her vil jeg gerne lige sige undskyld til de unge mennesker som jeg i min iver fik skubbet til og trådt over tæerne. Det er dog et undskyld med forbehold, for jeg må indrømme, at jeg på ingen måde fortryder min iver. Det er nemlig sjovt at leve sig ind i det man deltager i. Dengang, da jeg gik i folkeskole/gymnasiet, var den slags opførelse desværre set som pinlig, men nu er jeg heldigvis mere eller mindre voksen, og dem jeg trådte over tæerne, skal jeg ikke konfronteres med her til morgen oppe i klassen, hvor de kan rulle med øjnene over hvor pinlig jeg var. Alligevel, jeg håber ikke, at jeg trådte alt for hårdt...<br />
<br />
<span class="redText" style="background-color: white; box-sizing: border-box; color: grey !important; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;">FORFATTER</span><span style="background-color: white; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;"> ERLEND LOE / </span><span class="redText" style="background-color: white; box-sizing: border-box; color: grey !important; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;">DANSK OVERSÆTTELSE</span><span style="background-color: white; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;"> SUSANNE VEBEL / </span><span class="redText" style="background-color: white; box-sizing: border-box; color: grey !important; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;">BEARBEJDELSE OG INSTRUKTØR</span><span style="background-color: white; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;"> THERESE WILLSTEDT / </span><span class="redText" style="background-color: white; box-sizing: border-box; color: grey !important; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;">MEDVIRKENDE </span><span style="background-color: white; font-family: myriad-pro, sans-serif; font-size: 15px; font-weight: bold; line-height: 21px; text-transform: uppercase;">MIKKEL ARNDT, NICOLAI DAHL HAMILTON, MARIE DALSGAARD</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-5274758626718445742015-12-30T17:08:00.000+01:002015-12-30T17:08:28.374+01:00M Train<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe-S-exLdZ8SmTIweCDCiMjco9r-AZKvgJYBZWZMyR9As0G9HHKKi_oOFlc-X2Gg53IFCiF1y1ibwcs5MkNiE9_gcASe3m3Yx_CUj90Wr_toDrH2iKh9F2kg3m4xBJ1FZsFygqJ2Lu9cMj/s1600/1450990771959.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhe-S-exLdZ8SmTIweCDCiMjco9r-AZKvgJYBZWZMyR9As0G9HHKKi_oOFlc-X2Gg53IFCiF1y1ibwcs5MkNiE9_gcASe3m3Yx_CUj90Wr_toDrH2iKh9F2kg3m4xBJ1FZsFygqJ2Lu9cMj/s400/1450990771959.jpg" width="225" /></a></div>
Jeg kender mest Patti Smith fra musikken, men selvom "M Train" er en form for selvbiografisk bog, så står der stort set intet om musik. I stedet handler den om at drikke sort kaffe, læse gode bøger og se detektivserier på fjernsynet i bemeldte rækkefølge... What's not to like... Det skulle da lige være, at hun indrømmer, at hun bedre kan lide den amerikanske remake "The Killing" frem for den oprindelige "Forbrydelsen". NOOOOO, hvordan kan hun gøre det imod os... Okay, faktisk har jeg aldrig selv set mere end et par tilfældigt løsrevne afsnit, men jeg er list undskyldt, for jeg var meget meget syg dengang, jeg har dog stadig min nationale stolthed...<br />
<br />
Jeg vælger dog at tilgive hende, for "M Train" er nemlig en meget speciel bog. Det er ikke fordi den er det bedst skrevne eller den mest spændende, men den er skrevet af en kvinde der skriver som en mand. Hun skriver om at læse fantastiske bøger, besøge berømte kunstneres gravsteder, være med Continental Drift Club uden at være forsker, men bare fordi hun finder tanken kontinentaldrift romantisk (filosofisk), om at lyve sig ind på en mexicansk café ved at påberåbe sig at være journalist/forfatter for at komme til at drikke koppevis af noget af verdens bedste kaffe, om at det er svært at skrive om ingenting, om rodløsheden efter hendes mands død og om at tage billeder med et gammelt polaridkamera.<br />
Hvad der ikke står noget om er tanker om ikke at være god nok, om at være totalt overskudsagtig, om hvor svært det er at kombinere husarbejde med en karriere, lange beskrivelser af tøjvalg*, frygt for hendes (voksne) børns ve og vel eller om at have gode veninder man altid hænger ud med.<br />
Det er egentlig ikke, fordi jeg er helt vild med den form for litteratur, jeg kan bare godt lide at hvordan man skriver og hvad man skriver om ikke skal være bestemt af ens køn.<br />
<br />
*her findes der for Patti kun ét rigtigt valg; strømper med bier, over-alls, en slidt og uformelig læderjakke og en strikhue.<br />
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TITEL: </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"><span style="font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif;"><span style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">M Train</span></span><i style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"> </i></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: arial, tahoma, helvetica, freesans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Patti Smith FORLAG: Alfred A. Knopf SIDEANTAL: 254 UDGIVELSESÅR: 2015</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-8750447583655947602015-11-22T12:51:00.000+01:002015-11-22T13:20:58.878+01:00Courtney Love: The Real StoryDet er ikke til at vid hvor meget "The Real Story" der egentlig er tale om, men betyder det så meget, hvis man ikke ligefrem skal bruge den til en skoleopgave? Der er skrevet tusindvis af grimme ting om Courtney Love, at hun tog stoffer under sin graviditet, at hun ikke gjorde nok for at forhindre Kurt Cubain, hendes mand, i at begå selvmord eller at hun ligefrem fik ham slået ihjel. Enhver der står anklaget har ret til en advokat til at forsvare sig, men den sværeste opgave er at forsvare sig mod folkets dom, og der har de brug for en forfatter eller journalist til at skrive en forsvarstale. På teologisk sprog hedder et sådant skrift en apologi, og for mange hvad er da rockmusik [punk] andet end en religion?<br />
<br />
Uden egentlig at vide ret meget om CL på forhånd, så var der dog en historie jeg synes manglede, nemlig historien om hvordan <a href="http://boggrisen.blogspot.dk/search?q=Caitlin+Moran">Caitlin Moran</a> kind of accidentally killed Kurt Cubain. I kan høre hende fortælle historien i denne video 8:57 eller lidt senere.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" class="YOUTUBE-iframe-video" data-thumbnail-src="https://i.ytimg.com/vi/XeBQnQR3nJo/0.jpg" frameborder="0" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/XeBQnQR3nJo?feature=player_embedded" width="320"></iframe></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Eller egentlig mangler historien ikke, for den hører nemlig ikke til i CL's historie. Jeg har bare lyst til, at den skulle være der, fordi jeg elsker Caitlin. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
"Courtney Love: The Real Story" er ikke et litterært mesterværk, 100% pålidelig eller en grundig gennemgang og analyse af hendes musik, men den egner sig glimrende til helt almindelig læsning, og den er helt sikkert bedre end sladderbladenes farvestrålende sider eller tilfældige googlesøgninger der sender en ud i internettets mere dunkle hjørner. Vi har dog brug for biografier om rockstjerner, for verden er fuld af unge der har brug for noget at drømme om. Talentfulde unge, unge med en kaotisk baggrund eller personlige problemer. Så læs, lyt, sorter, byg dig din helt egen personlighed!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<br />
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TITEL: </span><span style="background-color: white;"><span style="color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif;"><span style="font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">Courtney Love: The Real Story</span></span><i style="color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;"> </i></span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: "arial" , "tahoma" , "helvetica" , "freesans" , sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Poppy Z Brite FORLAG: Orion SIDEANTAL: 209 UDGIVELSESÅR: 1997</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-71649807497806687022015-11-01T17:52:00.000+01:002015-11-01T17:52:02.860+01:00Monet + Tossede fugle<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEBPrItsqMLQT8Zmqe-KFEWZEPC4teY2nu57d_k2FvDaiiJFvNtHPXdTsjE4ShUPBlmIsI7y4BVkN2e5ZnWlMbZmVnGNjC0f907TKo_4_7abTmQDLTVvzjWOtH8tcdIpovszIyEKGO4552/s1600/tossefugle.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="440" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgEBPrItsqMLQT8Zmqe-KFEWZEPC4teY2nu57d_k2FvDaiiJFvNtHPXdTsjE4ShUPBlmIsI7y4BVkN2e5ZnWlMbZmVnGNjC0f907TKo_4_7abTmQDLTVvzjWOtH8tcdIpovszIyEKGO4552/s640/tossefugle.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="line-height: 22px;"><span style="font-family: inherit; font-size: x-small;">Nathalie Djurberg: A Thief Caught In The Act (Blue Bird, Purple Bird)</span></span></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Kæresten og jeg var egentlig taget på AROS for at se Monet, men det var en smule skuffende, for selvom der var masser af hipsterskæg på fotografierne af Monet, så var der stort set hverken åkander eller broer. Monet er selvfølgelig også god på sine mindre berømte billeder, men det var nettop åkander og broer jeg ønskede at se. Som barn var jeg på museum for at se Monet, men turen blev dengang ødelagt af en mur af voksne museumsgæster, som ikke fandt sympati for en lille pige fra provinsen og hendes lille tegneblok, og som ikke ville give plads, selvom jeg endnu ikke var stor nok til at ødelægge deres udsyn til billederne. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nede i forhallen havde jeg set reklamer for en mindre omtalt udstilling. Overskriften "New Nordic" ligner så mange andre titler for tiden, men der var også et billede af en stor tosset fugl, og den kunne jeg ikke stå for.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det var ikke nogen stor udstilling, bare tre rum, tossede fugle der guffer medicin i sig, et puderum af en slags og et sadomasochistisk blomster- og prinsesseland. Jeg var vildt begejstret for især fuglene, og ydes hverken fuld retfærdighed af billedet ovenfor eller i den bog jeg købte i museumsbutikken. De var sjove, udtryksfulde og gennemførte og helt igennem herlige. Udstillingen havde også andre elementer end fugle, men det var fuglene der virkelig erobrede min kærlighed, så hvis kunstnerne bag en dag udgiver en screen saver med den tossede fugl fra puderummet, så ville jeg aldrig nogensinde igen være i stand til at bruge min computer til noget fornuftigt.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
FLICKERS OF DAY AND NIGHT - Nathalie Djurberg & Hans Berg</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
LOST IN TRANSLATION - Claude Monet</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
@ AARoS Aarhus Kunstmuseum</div>
Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-34968890144372025712015-10-20T11:11:00.001+02:002015-10-20T11:57:27.927+02:00The Blazing World<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2-tXXRy6sumJW0PttlN-apchuQNdkDE0EPY2XH1ADCeSEwF9sUlvf8upxN_EUYbAyQtl6zDaLMGjOUZq0Qquzc_rGlNxUuHLqFWy00GfIuka9WUp0IvTCwNKYn4PCVUKQXMDMXckqqvYY/s1600/theblazingworld1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="425" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2-tXXRy6sumJW0PttlN-apchuQNdkDE0EPY2XH1ADCeSEwF9sUlvf8upxN_EUYbAyQtl6zDaLMGjOUZq0Qquzc_rGlNxUuHLqFWy00GfIuka9WUp0IvTCwNKYn4PCVUKQXMDMXckqqvYY/s640/theblazingworld1.jpg" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;">Foto: Jan Kort</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
'The Blazing World' med Mungo Park som lige nu spilles på Aarhus Teater er et moderne hatteteater for voksne. Tre skuespillere render frem og tilbage, ud og ind og rundt om en opdelt skærm og spiller stykkets 15 roller. 15 er i hvert fald hvad jeg får det til i en hurtig optælling efter hukommelsen. Men der er ingen hatte, faktisk er der næsten ingen kostumer eller rekvisitter, og det er heller ikke altid fast hvilken skuespiller der spiller hvilke roller. Så, for at tilkendegive hvem det er der snakker nu, præsenteres karakterenes navne og funktioner på skærmen over skuespillernes hoved. Det er en simpel og praktisk løsning, og det fungerer fint.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Historien handler om kunstneren Harriet Burden kaldet Harry, hvis mangel på succes muligvis eller sandsynligvis skyldes hendes køn og hendes overlegne intellekt. Efter sin mands død vælger hun at hævne sig på den mandscentrerede kunstverden, samt på sin far og sin afdøde mand. Ved at udnytte mandlige kunstnere, bruge hun dem som sine egne masker, for at få kunstverdenen til at acceptere hendes kunst, for derefter, engang i den nærmeste fremtid, at trække tæppet til side, vise sig og råbe ud til en chokeret tilskuerskare "Ha, se, det var bare mig...". Selvfølgelig går det galt. Det gør sådan noget altid. Den første mandlige kunstner, som hun bruger som maske, er et skvat der krakelerer, fordi han ikke er stor nok til at rumme hende. Den anden passer perfekt, og er hendes mandlige alterego (og hun hans kvindelige), og er den legekammerat hun fantaserede om som barn. Hun kunne være stoppet her, men nej, der skal altid være en tredje, det siger litteraturens regler. Den tredje af hendes mandlige masker viser hende hendes egen grusomhed, idet han også selv er grusom, og det kan vise sig at hun i ham har fundet sin overmand. Er du forvirret? Godt, det er også meningen.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det var så et resumé af Harry Burdens historie, og ligesom hundredvis af andre feministiske historier, handler den om en kvinde, der prøver at finde sin identitet. I litteraturen skal kvinder altid tænke enormt meget over deres egen identitet, og jeg har lyst til at beklage mig over det, men jeg kan ikke rigtig tillade mig det, for i virkeligheden bruger jeg også selv en masse tid på at filosofere over lige nettop identitetsfølelsen. Hvad der i stor stil redder 'The Blazing World' er, at Harry ikke kun tænker, hun handler også, og så snart man har en aktiv handling, har man også en litterær handling, og derved forvandler historien sig fra et feministisk manifest til en thriller om vrede og hævn, som kan nydes af flere end bare en håndfuld feministiske akademikere.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Historien handler også om kunstverdenen i sig selv med dens kunstnere, anmeldere og tilskuere, egomaniske onanisterm der bruger kunsten som undskyldning for at iagttage mig selv og rose sig over hvor kloge og talentfulde de selv bilder sig ind at være. Jeg skreg af grin velvidende, at det hænder, at denne person er mig selv. Men hvad er forholdet egentlig mellem kunstneren, kunsten og tilskueren? Ændres kunsten, hvis tilskuerens billede af hvem kunstneren, der har udtænkt og produceret kunsten, er? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nogle af de ting der skete forstod jeg ikke. Hvis der for eksempel er nogen der kan fortælle mig, hvad der var med Rune og Felix, så gi'r jeg en kop kaffe. Jeg ved ikke hos hvem skylden, for at jeg ikke forstod det, ligger. Forfatteren? Dramatikeren? Skuespillerne? Eller mig selv? Måske er der ikke så meget at forstå. Måske er det naivt at tro, at hvis jeg bare forstår denne lille ting, så vil jeg også forstå meningen med det hele, ikke bare stykkets slutning, men også kvindens rolle i samfundet, en mors rolle i familien eller kunstnerens rolle i forhold til sin kunst.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
TITEL: The Blazing World FORFATTER: Siri Hustved DRAMATISERING: Lucas Svensson INSTRUKTØR: Anders Lundorph SCENOGRAF: Nicolaj Spangaa MEDVIRKENDE: Chrisine Albeck Børge, Anders Budde Christensen, Henrik Prip</div>
<br />Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-10366151222366146352015-09-17T13:03:00.001+02:002015-09-17T13:03:41.243+02:00Inger Støjberg skriver om Sussi & Leo<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQ2L_W28u9_odM0xKbyXcG1gHY8LLiY7qa2TQ4IokIChOCyiXlLQb-cwi_-3a0OL6HOzR1RgvuyyYOjTSJ21smZRmSmEaOjfMNd4HVc_eeQidXdwao9yaVSIsT4jaO_CoFyXO4XZ5oLB8/s1600/sussi.gif" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhQ2L_W28u9_odM0xKbyXcG1gHY8LLiY7qa2TQ4IokIChOCyiXlLQb-cwi_-3a0OL6HOzR1RgvuyyYOjTSJ21smZRmSmEaOjfMNd4HVc_eeQidXdwao9yaVSIsT4jaO_CoFyXO4XZ5oLB8/s320/sussi.gif" width="228" /></a></div>
Når man en stille dag vandrer gennem biblioteket og tilfældigt piller bøger ud af reolen, hænder det at man rammer guld. I slutningen af august var jeg mere heldig end jeg nogensinde før har været. Egentlig ved jeg ikke om jeg var heldig, eller en eller anden bibliotekar havde moret sig med at stille denne bog et sted hvor et uskyldigt offer nemt ville finde den.<br />
<br />
I hvert fald bed jeg på, og jeg for til tasterne. Jeg skrev <a href="http://asperger-pige.blogspot.dk/2015/08/sikke-en-fest.html">DETTE </a>blogindlæg, på facebook, sms'er og hvor som helst jeg havde muligheden. "OMG OMG har i set hvad Inger Støjberg har skrevet???". det gav mig en kæmpe følelse af tilfredsstillelse.<br />
<br />
Nu ved jeg ikke, om jeg måske har lidt dårlig samvittighed. Jeg bryder mig ikke om Sussi & Leo, men fortjener de virkelig at blive tvunget ind i den nuværende indvandredebat bare fordi én der skrev en bog om dem for 11 år siden i dag lægges for hån? Eller følger vi bare en lang dansk tradition med at gøre grin med begrebet Sussi&Leo? Som en der gik i folkeskole i 90'erne, har jeg ingen erindring om en tid før den skøre duo med jævne mellemrum dukkede op i medierne, hvorefter vi alle sammen skreg af grin.<br />
<br />
Hvorfor egentlig? De er ikke dygtige nok til at blive internationale rockstjerner, men det gælder vel for de fleste af os, så det burde ikke i sig selv være grund til latterliggørelse. Egentlig har de været dygtige nok til at gøre det de gør i meget lang tid og leve af det.<br />
<br />
Men det alle der læser dette nok virkelig venter på er at gøre grin med Inger Støjberg. Og nej, Inger har ikke de store litterære tallenter, hvilket nok ikke kommer bag på nogen. I denne genre af bøger, hvor der står kort og ultra simpelt om et begrænset emne, er den litterære kvalitet generelt ikke særlig høj, men normalt er forfatteren også af fuldkommen ukendt karakter. I det øjeblik Inger blev kendt, også selvom det ikke var for sin skrivekunst at hun blev kendt, så skifter fokus fra bogens indhold til dens udformning, og det kan den ikke holde til, eller også er det hende der ikke holder til det. Jeg har læst bøger der var langt værre, men det der gør denne bog slem, men samtidig også ufrivilligt morsom, er den sammenhæng den sættes ind i i disse dag. Ting vi sikkert har glemt alt om om nogle år, hvorefter bogen vil vende tilbage til at være en lidt ligegyldig bog om nogle semikendte enternainere/musikere fra 90'erne (primært).<br />
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">TITEL: Toner i livet</span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.85px; font-style: italic; line-height: 20.79px;"> </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.85px; line-height: 20.79px;">FORFATTER: Inger Støjberg FORLAG: Forlaget Nordpress SIDEANTAL: 90 UDGIVELSESÅR: 2004</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-25180064203203474062015-08-22T09:10:00.000+02:002015-10-07T10:17:15.255+02:00Symposion<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://scontent-ams3-1.xx.fbcdn.net/hphotos-xat1/v/t1.0-9/12096531_879146625497138_6207935899508735524_n.jpg?oh=4c2df69fea95a2852f8bc5ccf4d6d652&oe=56A29392" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="270" src="https://scontent-ams3-1.xx.fbcdn.net/hphotos-xat1/v/t1.0-9/12096531_879146625497138_6207935899508735524_n.jpg?oh=4c2df69fea95a2852f8bc5ccf4d6d652&oe=56A29392" width="400" /></a></div>
<i><br /></i>
<i>NB Stikord til (især) gymnasieelever til bedre forståelse af Platons "Symposion" findes længere nede på siden!!!</i><br />
<br />
Jeg kan godt lide at tale negativt om Platon, og det er der flere grunde til:<br />
<br />
<ul>
<li>Da jeg havde oldtidskundskab på gymnasiet, var min læger et ucharmerende fjols som for en lang periode fremover ødelagde mit forhold til den klassiske kultur.</li>
<li>Som medlem af den hvide veluddannede middelklasse var pædofil kærlighed, homo-erotik og en filosofisk vandring mod en højere væren mere end mit teenage-jeg kunne håndtere.</li>
<li>Men vigtigst af alt, så er der en forbløffende stor gruppe mennesker som bliver virkelig sure ved enhver kritik af Platon.</li>
</ul>
<div>
Der er som sådan ikke noget galt med Platon. Nogle af de ting han siger er gode, andre er helt ude i hampen. Noget ting kan vi bruge i dag næsten 2400 efter, at det er skrevet, noget kan vi ikke. Noget kan vi læse som visdom/filosofi mens andet bør læses som en god og underholdende fortælling. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg havde selv store vanskeligheder med at forstå disse ting, da jeg i en alder af 19 år trak et spørgsmål om 'Symposion' til min eksamen i 3.g. Jeg var ikke jordens mest flittige elev, så da jeg ikke forstod eksamenspørgsmålet, så var jeg meget usikker på, om det var mig eller læreren der var en idiot, og af frygt for at det var mig, turde jeg ikke rigtigt at snakke med nogen om det. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Nu, 11 år senere, i en alder af 30, har jeg genlæst Platons 'Symposion', og jeg tror, at jeg nu måske ville være i stand til at besvare spørgsmålet, men jeg er også rimmelig sikker på, at jeg i gymnasiet ikke ville have kunnet det, heller ikke selvom jeg rent faktisk havde læst hele pensum og været der til alle timerne. Det har vist sig, at det hverken var læreren eller mig der var idioter, det var spørgsmålet, som læreren stillede, der var helt ude af trit med kvaliteten af hans undervisning.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
<b>Noter til forståelse af tekste:</b></div>
<div>
At snakke om Platon og om Sokrates kommer stort set ud på ét. Sokrates var en stor filosof som ikke selv skrev noget ned, men det gjorde hans elev Platon derimod mange år senere. Platon var stor beundrer af sin læremester (Sokrates), så hvis Platon skriver at Sokrates siger et eller andet, så kan man godt regne med, at det er det der er historien facit/klimaks/morale/konklusion. Er man selv enig eller ej, det betyder ikke så meget. hvis en oldlærer spørger, så er det sandsynligvis dette han eller hun fisker efter.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
'Symposion' handler om en lille gruppe mænd der ligger til bords, for det gjorde man dengang, mens de drikker vin og holder taler om kærligheden/Eros. De vigtige ord her er mænd, drikke, tale og kærlighed/Eros.</div>
<div>
Grækenland var et mandsdomineret samfund. Det var mændene der bestemte, diskuterede, elskede, og dem de elskede var også mænd.</div>
<div>
Et moderne symposium er en kultiveret diskussion blandt akademikere, men de gamle grækere skyllede ordene ned med rigelige mængder vin, og Sokrates selv kunne, ifølge Platon, drikke dem alle under bordet uden selv at blive fuld.</div>
<div>
I en græsk diskussion gjaldt det ikke kun om at have ret og sige de klogeste ting, man skulle også være den der formulerede sig på smukkeste vis.<br />
Når mænd havde sex med kvinder, var det i det gamle Grækenland primært en praktisk foranstaltning som skulle sikre slægtens overlevelse. Nej, den ægte kærlighed/Eros/begær var en sag mellem mænd, eller rettere, det var sag mellem gamle mænd/elskeren og unge drenge/den elskede. Det er det emne der diskuteres i 'Symposion', hvad den kærlighed mellem mænd er, og hvorfor det er den bedste slags kærlighed.<br />
<br />
Til aller sidst, hvis man er ved at gå kold i bogen og synes at det er noget lort, så slå om på Alkibiades' tale, hvor en ung smuk mand som er fuld og meget forelsket i Sokrates gør sig selv fuldstændig til grin.<br />
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">TITEL: </span><span style="background-color: white; color: #252525; font-family: sans-serif; font-size: 14px; line-height: 22.3999996185303px;">Συμπόσιον</span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; font-style: italic; line-height: 20.7900009155273px;"> </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">DANSK TITTEL: </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">Symposion</span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; font-style: italic; line-height: 20.7900009155273px;"> </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">FORFATTER: Platon OVERSÆTTER: en lang række muligheder UDGIVELSESÅR: ca </span><span style="background-color: white; color: #252525; font-family: sans-serif; font-size: 14px; line-height: 22.3999996185303px;">385–370 f.kr.</span></div>
Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-75502096404320617572015-07-08T12:35:00.000+02:002015-07-08T12:35:40.833+02:00Smagen af honning<br />
<div class="separator" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: left;">
<img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhUuzRxj8LalX8x7ZK3XxK3sUkysUgKgxfisRW-8Db1MldA7Sw1SRtHTB196c4t3b9S6RC_SG1k-Zz9sDRwt1FCDLdXFgMbNwTuHjzXJsDCzfj3fIpWp1wkrdPaz8Dy6hjxy9drePkhMEVC/s320/gylling.jpg" width="200" /></div>
<br />
"Smagen af honning" fortæller historien om en familie. Joan, mor, har smerter og blødninger fra underlivet og frygter, at der er noget galt. Bjørn, far, cykler, når han da ikke lige arbejder. Liv, den ældste datter, studerer medier, erkendelse og formidling, men mest elsker hun at feste med høj musik, alkohol og ecstasy. Rosa, den yngste, klæder sig i sort, ved ikke hvad hun vil efter ferien og bliver sur når hendes forældre plager om at få et svar. Dette er historien om en helt almindelig familie sat under lup, og ingen familier ser godt ud så tæt på. Samtidig følger vi i dagbogsbeskrivelser en familie præget af vold og seksuelle overgreb.<br />
<br />
Jeg fik at vide, at det skulle være lidt af et mysterium hvorledes dagbogen forbindes til den primære handling. Det vil jeg nu sige, at det på ingen måde er. Jeg regnede det ud allerede i første afsnit, men det ødelagde bestemt ikke min oplevelse af bogen. Dette er IKKE en krimi, det er historien om en families tragedie, og der er derfor ingen behov for mysterier. Faktisk vil jeg sige, at det er en fordel at fjerne sine forventninger om mysterier, for man kan derfor fokusere på de mere vigtige elementer om familierelationer og traumer.<br />
<br />
I enhver helt almindelig familie hænder det, at der sker noget vigtigt. Tragedien rammer og ens liv vendes på hovedet. Alting står så tydelig klart, at det kan være svært at forstå, at folk rundt om én fortsætter deres ligegyldige snak. Dem udenfor, dem der endnu ikke er ramt af tragedien, de går til kærlighedscoach, læser "Kommunikation der skaber indhold" og "Vejen til din indre ressource og de siger ting som:<br />
<blockquote class="tr_bq">
"Jeg synes bare, at der er en fantastisk bog. Den fik mig til at tænke over så meget, og som jeg lige sagde til Joan og Lone, har den også fået mig til at gøre ting anderledes. Jeg bliver bare så glad for livet af den bog. Vi skal være så taknemmelige for livet hver eneste dag".<br /> s. 96</blockquote>
Alt sammen tomme floskler og ændringer uden betydning. En enkelt kvinde tager disse ting til sig bryde fuldstændigt med alt det gamle, men vi kender ikke hendes historier, hendes kriser og hendes begrundelser. Joan tager med til foredraget, hun læser bøgerne og hun sidder og deltager i deres snak, men hendes krise er for stor til disse lommefilosofier.<br />
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">TITEL: Smagen af honning</span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; font-style: italic; line-height: 20.7900009155273px;"> </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">FORFATTER: JG Gylling FORLAG: Brændpunkt SIDEANTAL: 143 UDGIVELSESÅR: 2015</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-65920005736425686322015-06-29T10:22:00.000+02:002015-06-29T10:22:41.673+02:00Blå Nætter<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj33ED_C8cAexnv1Q0bfYfnLz_iSs81lAg1CgMEgOTidQewRET9Edm5PQMVajXMQvLJABa_NWHbhwNpiJ9oW1yO8BmGufANJNQr7pysbmcTfE3qG15OWQTN1CtbwtSBlq0W1bG0aeK0yFra/s1600/bla%25C2%25A6%25C3%25A8n%252B%25C2%25AAtter.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj33ED_C8cAexnv1Q0bfYfnLz_iSs81lAg1CgMEgOTidQewRET9Edm5PQMVajXMQvLJABa_NWHbhwNpiJ9oW1yO8BmGufANJNQr7pysbmcTfE3qG15OWQTN1CtbwtSBlq0W1bG0aeK0yFra/s320/bla%25C2%25A6%25C3%25A8n%252B%25C2%25AAtter.jpg" width="224" /></a></div>
"Blå nætter" er faktisk god. At jeg lyder overrasket, skyldes ikke, at jeg havde nogen grund til at tro, at Cecilie Sund Kristensen ikke kan skrive, men skyldes derimod en mistro til min egen evne udi at forstå poesi. Måske er det tiden der har ændret sig, måske er det mig, eller måske er det bare et spørgsmål om smag og behag. Poesi romaner lyder smukke, men jeg forstår nul og nix. Romantikerne er alt for højtravende til at kunne relateres til mit eget liv. Symbolik vs symbolisme. En jambe er en trokæ og en trokæ er er en jambe. "Det handler om SEX" sagde min dansklærer, og 21 hormonpumpede teenagere så forventningsfulde ned i den udleverede tekst.<br />
<blockquote class="tr_bq">
<span style="font-family: inherit;"><span class="text" style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;">Om lidt, saa er vi skilt ad,</span><span style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;"> </span></span><span style="font-family: inherit;"><span class="text" style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;">Som Bærrene paa Hækken;</span><span style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;"> </span></span><span style="font-family: inherit;"><span class="text" style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;">Om lidt, er vi forsvundne,</span><span style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;"> </span></span><span style="font-family: inherit;"><span class="text" style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;">Som Boblerne i Bækken.</span></span><span class="text" style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;"><span style="font-family: inherit;"> Emil Aarestrup</span></span><span class="text" style="background-color: white; line-height: 17.3333339691162px;"><span style="font-family: inherit;"> 'Angst'</span></span></blockquote>
Og vi forstod det ikke.<br />
<br />
'blå nætter' er mere håndterlig.<br />
<br />
<ul>
<li>Der er en handling. Man følger hovedpersonen baglæns gennem et destruktivt forhold til en mand.</li>
<li>Teksten har digtformat. Alt der skal siges, siges kort, resten må man selv tænke sig til.</li>
<li>Digtene har et moderne format. Sætninger og ord er ikke hevet, vredet og mishandlet ned i et format med rim og versefødder.</li>
<li>Digtene er skrevet i et sprog man forstår. En pik er en pik og skjules ikke bag symboler om sprudlende gejsere eller bananer. Der er måske nok et enkelt ord hist og her der er lidt for søgte, men pyt.</li>
</ul>
<div>
<br /></div>
<div>
Det destruktive i mennesket har mange ansigter. man kan ødelægge sig selv, man kan ødelægge andre, og man kan lade andre ødelægge sig. Det er den sidstnævnte form for det destruktive denne digtsamling handler om. Den handler om hvordan kærlighed kan ødelægge én, om kærligheden til den 'forkerte', om sår og blå mærker der minder én om, at man selv er forkert. Det er i hvert fald sådan jeg læser det. Måske er det bare sådan jeg ønsker at læse det, ud fra min egen historie, for min egen historie udgør jo de briller hvormed jeg læser. Cecilie prøver med 'Blå nætter' at sige noget og ramme folk. Jeg tænker på, om det kun lykkes, hvis man læser den 'rigtige' fortolkning. Jeg som læser fik noget ud af fortællingen, noget der satte tanker i gang, noget jeg kan bruge i mit liv, og sådan som jeg ser det, er det et af litteraturens vigtigste succeskriterier, og ikke om ens digtanalyse kan give én 12 til eksamen.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Cecilie har selv tegnet forsiden, hvilket hun er sluppet ganske udmærket fra. Den passer godt til ungdomslitteratur. Den siger lidt: dette er noget jeg selv godt kunne finde på at tegn, noget jeg selv måske kunne finde ud af at tegne, så måske det indeni også er lidt ligesom mig. Det er en tanke jeg godt kan lide.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
En lille ting som ikke betyder det store, men som begyndte at irritere mig halvvejs inde i bogen er, at siderne ikke er markeret med de sædvanlige 1; 2; 3;... men derimod med Side 1; Side 2; Side 3;... Det virker lidt overflødigt. Det er sådan noget man skriver på universitetsopgaver og andre mere eller mindre officielle ting, hvor man ikke altid kan være sikker på modtagerens åndsevne. Men som sagt er det en småting, og det ødelægger jo heldigvis ikke digtenes værdi.</div>
<div>
<br /></div>
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">TITEL: Blå nætter</span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; font-style: italic; line-height: 20.7900009155273px;"> </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">FORFATTER: Cecilie Sund Kristensen FORLAG: Copenhagen Storytellers SIDEANTAL: 77 UDGIVELSESÅR: 2015</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-32601995406386714882015-06-08T15:44:00.000+02:002015-06-13T17:53:21.301+02:00Chineasy<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLOQyVdWoNB4h45oHchc3loT72R8c4ntCkpeDxW9PmseKj-JR_ShIq9uOdGiwXkraxdc0Ag7e61Ee2qJ5twc8cB1frY5oa0WZbB4lGxio7x56S6wNAq6vhvJ48djwiJ1wloSSy-FnAkPg/s1600/DSC_0415.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLOQyVdWoNB4h45oHchc3loT72R8c4ntCkpeDxW9PmseKj-JR_ShIq9uOdGiwXkraxdc0Ag7e61Ee2qJ5twc8cB1frY5oa0WZbB4lGxio7x56S6wNAq6vhvJ48djwiJ1wloSSy-FnAkPg/s400/DSC_0415.jpg" width="400" /></a></div>
Kan man anmelde en bog man ikke har læst? Det kommer vel an på hvorfor man ikke har læst den. I dette tilfælde skyldes det, at det ikke som sådan er en læse-læsebog, men næremere en lære at læse-læsebog.<br />
<br />
"Chineasy" er en bog skrevet for at introducere den kinesiske tegnskrift for vesten. Mange mennesker tænker ikke over det i dagligdagen, men sprog og 'nationalpersonlighed' siger meget om hinanden. Ofte er der en grund til at vi siger som vi gør, fx er video latin for "jeg ser". Med den måde "Chineasy er bygget op, giver ordene en lille fortælling om deres betydning. Personligt sad jeg og morede mig over at:<br />
<blockquote class="tr_bq">
Mand + Menneske = Fru (s. 18)</blockquote>
Der er ikke noget usædvanligt i, at i mange kulturer, og især i gamle dage, så blev kvinden mandens ejendom ved ægteskabet, altså "mandens menneske". Det sjove er dog på næste side:<br />
<blockquote class="tr_bq">
For meget + For meget = Fru/Kone (s. 19)</blockquote>
Jeg kender ikke forklaringen på dette. Jeg kommer til at tænke på en træt gammel mand der ustandseligt plages af sin sure kone, og det morer mig, og det betyder, at det ikke er noget jeg kommer til at glemme lige foreløbigt. For sådan er det tit, jo sjovere noget er, jo bedre husker man det.<br />
Derud over er der også:<br />
<blockquote class="tr_bq">
Kvinde + Kvinde = Skænderi (s. 47)</blockquote>
<blockquote class="tr_bq">
Meget + Kvinde = Griskhed (s. 48) </blockquote>
<blockquote class="tr_bq">
Kvinde + Hest = Mor (s. 77) </blockquote>
<br />
Jeg indrømmer, at jeg er lidt af en sprognørd. På min reol har jeg en hel hylde kun dedikeret til ordbøger og grammatikker. Nogle af dem er store og tunge og skrevet af meget alvorlige mennesker om sprog der ikke længere tales. Det er der mange mennesker der ikke synes er særlig spændende, og det kan jeg egentlig godt forstå, men denne bog taler om ord vi alle sammen bruger i hverdagen, den bruger illustrationer og farver til at vise og forklare de kinesiske ord så de giver mening. Der findes over 1,2 mia kinesisk-talende mennesker her i hverden, så det ville måske ikke være helt spildt lige at lære et ord eller to, når nu det er gjort så let for os. Bogen kan lige nu fås i Føtex til 99 kr.<br />
<br />
<span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">TITEL: Chineasy</span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; font-style: italic; line-height: 20.7900009155273px;"> </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">DANSK TITTEL: </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">Chineasy</span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; font-style: italic; line-height: 20.7900009155273px;"> </span><span style="background-color: white; color: #111111; font-family: Arial, Tahoma, Helvetica, FreeSans, sans-serif; font-size: 14.8500003814697px; line-height: 20.7900009155273px;">FORFATTER: ShaoLan Hsueh OVERSÆTTER:Inge Aagaard ILLUSTRATIONER: Noma Bar FORLAG: Turbine SIDEANTAL: 192 UDGIVELSESÅR: 2014</span>Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-81576966633194572852014-07-12T03:59:00.000+02:002015-07-11T16:47:39.076+02:00How To Build A Girl<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://d.gr-assets.com/books/1401073312l/20525628.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://d.gr-assets.com/books/1401073312l/20525628.jpg" height="320" width="212" /></a></div>
<i>Jeg er rigtig glad for at kunne sige, at jeg har taget fejl. Denne bog ER blevet oversat til dansk under titlen "Hvordan bygger man en pige".</i><br />
<br />
Johanna er 14 år og bor i et socialt boligbyggeri, men der vil hun gerne væk fra, hun vil gerne være 'a real girl, in a real place'. Efter en meget pinlig episode på live TV beslutter hun sig for at det der med at være Johanna ikke går særlig godt, så hun må opfinde sig selv på ny til at være en person som nogen muligvis snart vil have sex med, én som kan få et job som knivskarp musikkritikker og én som kan komme til at bo i London.<br />
<br />
Bogens hovedtemaer er sex, musik og fattigdom, fod de er nemlig meget fattige. De var fattige før, men nu er de endnu fattigere, og Johanna ved at det er hendes skyld, og den altoverskyggende angst driver hende til vandvid. Dette er ikke bare den slags angst som man får dagen før en eksamen, det er noget kvælende og knusende som får hende til at arbejde endnu hårdere fordi hun ved at byrden for at redde hele familien ligger på hendes nu 16-årige skuldre.<br />
<br />
I begyndelsen af 90'erne kom arbejderklassen på mode, og det kom især til udtryk i musikken. Grunge, indie, alle disse bands, opdager Johanna, taler direkte til hende, de fortæller hende, at også hendes historie er værd at fortælle, for hun er også et rigtigt menneske.<br />
<br />
Eftersigende blev Caitlin Moran så arrig over "Fifty Shades of Grey", at hun satte sig ned og skrev sin egen bog om kvindelig seksualitet, denne bog, og det må man give hende at hun har.<br />
<blockquote class="tr_bq">
"Here's the amzing thing about sex: you get a whole person to yourself, for the the first time since you were a baby. Someone who is looking at you - just you - and thinking about you, and wanting you, and you haven't even had to lie at the bottom of the stairs and pretend you're dead to get them to do it"<br />
s.224</blockquote>
Der er rigtig meget i den her bog om sex, både om onani, den første gang, hvordan man får sex og hvad man stiller op med en ubrugelig stor penis.<br />
<br />
I det hele taget er denne bog en stor guidebog til hvordan man er teenager, om de ting som jeg gerne ville have vidst dengang jeg var teenager, i modsætning til andre guidebøger der fortæller hvad voksne gerne have at teenagere ved, som hvad gør man når man står til en fest og man ikke kender nogen og man føler sig ensom... man begynder at ryge.<br />
<br />
Caitlin Moran er oprindeligt musikkritiker, og musikkritikere er et folkefærd der har deres helt egen måde at skrive på. Man fornemmer musikken i deres ord, hele pasager kan være som guitarsoloer, og sådan er denne bog også, hvilket vil være svært at oversætte til dansk, hvis den da overhovedet bliver oversat til dansk. Hendes bog "<a href="http://boggrisen.blogspot.dk/2013/09/kunsten-at-vre-kvinde.html">kunsten at være kvinde</a>" var to år om at ramme det danske marked og kom først ud i en tid hvor den ikke var nær så provokerende som da den blev skrevet. "How to Build a Girl" er meget provokerende, ikke på en uhøflig måde, men som en forfriskning af en ungdomslitteratur der for tiden kun bevæger sig langsomt fremad. Den er ikke kun forfriskende fordi den handler om sex, men også fordi forfatteren går ud fra at hun har at gøre med intelligente unge piger.<br />
<br />
Caitlin Moran forventer ikke at læseren i første omgang forstår alle hendes bog- og musikreferencer, så derfor er hun meget specifik med bøgernes titel og forfatter og bands og albums, så man selv kan gå ud og læse videre og høre videre og måske finde ud af i hvilken retning man vil bygge sin pige, for vi er alle sammen i gang med at bygge os selv gennem bøger, musik, fjernsyn og de mennesker vi møder på vores vej.<br />
<br />
TITEL: How to Build a Girl<i> </i>FORFATTER:
Caitlin Moran FORLAG: Ebury Press SIDEANTAL: 341 UDGIVELSESÅR: 2014Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-29570272600278575452014-07-05T06:26:00.000+02:002014-07-05T06:26:02.652+02:00The Collected Dorothy Parker<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://spartacus-educational.com/USAparker8.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://spartacus-educational.com/USAparker8.jpg" height="320" width="302" /></a></div>
Kan man tale morsomt om selvmord? Jeg gør det selv i stor udstrækning, til forargelse for mange mennesker. At tale morsomt om noget er ikke det samme som at sige, at det ikke er et alvorligt emne, det er bare en måde at komprimere noget meget stort og helt uforståeligt ned til noget som man kan tage frem og forholde sig til.<br />
<br />
<b>Résumé</b><br />
Razors pain you;<br />
Rivers are damp;<br />
Acids stains you;<br />
And drugs cause cramp.<br />
Guns aren't lawful;<br />
Nooses give;<br />
Gas smells awful;<br />
You might as well live.<br />
<br />
Dorothy Parker havde brug for at forholde sig til selvmord, for hun forsøgte det selv, to gange så vidt jeg husker, og det er ikke godt at vide hvor mange gange det kun blev ved tanken. Hun skriver om selvmord, især i sine digte, fordi det er noget hun ved noget om.<br />
<br />
En anden ting hun ved noget om er overklassefrue, hvilket er emnes for næsten samtlige af hendes noveller, for hun var født Rothschild. Det er nok hendes noveller jeg holder aller mest af, for hun har nogle fantastiske beskrivelser af kvinder og ægteskaber (i overklassen) fra før kvindefrigørelsen rigtigt satte ind. Som voksen var hun dog ikke rig. Selvom hun i perioder tjente godt, så havde hun også en slem tendens til at spendere det hele på alkohol og hotelregninger, men hun levede alligevel lidt et overklasse liv. På sine senere dage blev hun socialist, og det klædte ikke hendes skrivestil, for hvordan kan en der aldrig har vasket så meget som en sok til fulde skrive en historie om en vaskekone. <i>Jeg er en af de anmeldere der synes at bøger er bedst hvis forfatteren til fulde kender det emne han eller hun skriver om.</i><br />
<br />
Den morsomste del af bogen er dog hendes bog- og teateranmeldelser. Hun har for eksempel nogle meget grimme ting at sige om A.A. Milne, Peter Plys's far. Hun lagde dog ikke skjul på, at hun bare generelt hadede at være anmelder, og hendes bitterhed flyder som sort galde gennem alle hendes anmeldelser, og det er absolut hysterisk morsomt.<br />
<br />
Jeg er absolut forelsket i Dorothy Parker, men et samlede værker kan, på trods af høj kvalitet, være noget tyk at tygge sig igennem. Heldigt for mig, men uheldigt for Dorothy Parker, er det dog at hun det meste af sit liv led af skriveblokkering. Hvis hun skulle være ærlig, og det var hun tit, især når hun var fuld, og det var hun tit, så hadede hun at skrive. <br />
<br />
TITEL: The Collected Dorothy Parker<span style="font-style: italic;"> </span>FORFATTER: Dorothy Parker FORLAG: Penguin Books SIDEANTAL: 603 UDGIVELSESÅR: (2001)Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-25915551709177591002014-06-22T05:55:00.000+02:002014-06-22T05:55:04.457+02:00The Chronicles of Narmo<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://beaut.ie/wp-content/uploads/2013/05/review-moran_581332_166392c-610x406.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://beaut.ie/wp-content/uploads/2013/05/review-moran_581332_166392c-610x406.jpg" height="212" width="320" /></a></div>
Caitlin Moran er i dag en verdenskendt forfatter og feminist, men da hun var teenager var hun fed, fattig og gik ikke i skole. Hvad hun til gengæld gjorde var at læse en masse bøger. 'Når man kan læse bøger kan man vel også skrive dem' tænkte hun, og det gjorde hun så, selvom det endte med at tage langt mere tid end hun lige havde regnet med. Hun startede med at skrive da hun var 13 og fik den udgivet da hun var 15 3/4.<br />
<br />
"The Chronicles of Narmo" er resultatet og handler temmelig meget om hendes egen familie og det er bestemt ikke kedeligt. Bogen handler om hvordan Narmo-børnene bliver taget ud af skolen og hvordan deres liv former sig derefter. Den handler om skænderier, kedsomhed og om at være meget meget fattig iblandet nogle små magiske elementer.<br />
<br />
I og med at det er en børnebog skrevet af et barn, så har den ikke den samme angst som børnebøger skrevet af voksne om, at man da ikke kan referere til andre bøger, for 'man kan jo ikke forvente at børn der læser en bog har læst andre bøger', Men Caitlin Moran havde læst masser af andre bøger, så hun referer gladelig løs, hvilket er helt enormt charmerende.<br />
<br />
Generelt er der bare en helt fantastisk humor og flow i denne lille bog. <br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<i>'My first attempts at prose</i><br />
<i>were twelve pages long and inlined to expose</i><br />
<i>the shoutings and cheating and beatings and fights</i><br />
<i>the panic and shame and ill-fitting tights</i><br />
<i>of school</i><br />
<br />
<i>We were laughing at someone who said what we thought</i><br />
<i>sneezes and sniffles and things that we caught</i><br />
<i>hiccups and punch-ups and packed lunch and break-ups</i><br />
<i>pinching and cheating and too many grown ups </i><br />
<i>at school</i><br />
<i> s133</i></blockquote>
TITEL: The Chronicles of Narmo<span style="font-style: italic;"> </span>FORFATTER: Caitlin Moran FORLAG: Corgi SIDEANTAL: 142 UDGIVELSESÅR: 1992 (2013)Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-78769936689840272152014-05-05T05:28:00.000+02:002014-05-05T05:28:05.462+02:00Keith Richards - Life<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://wpmedia.arts.nationalpost.com/2010/11/life.jpg?w=300&h=465" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://wpmedia.arts.nationalpost.com/2010/11/life.jpg?w=300&h=465" height="320" width="206" /></a></div>
Hvor meget kan man stole på en selvbiografi? Det ved jeg ikke, men når det drejer sig om en af verdens største rockstjerner, Keith Richards, betyder det så så meget om det er sandt eller ej? Sidder man så ikke bare i ave og føler sig beæret over at få lov at være i hans selvskab? Jeg har faktisk aldrig sådan rigtig lyttet til den slags, men stemningen kom ligesom over mig, og jeg skulle da lige høre hvad alt postyret drejede sig om. Nu har jeg så spillet Rolling Stones på repeat i en uge.<br />
<br />
Bogen er skrevet et lettilgængeligt og morsomt sprog tilsat en lang række af bandeord. Den er skrevet på en måde, så man føler, at han taler direkte til en, som en virkelig sej rock'n roll bedstefar der slænger sig i en sofa og fortæller. Mest fortæller han om personer, hvilket ikke er alt for interessant, da jeg ikke hvem 95% af dem er. Nogen af dem kunne jeg sikkert have slået op, men der er rigtig mange navne, og det ville have taget en evighed. Jeg valgte at nøjes med bare at lade mig rive med af stemningen, og det er en god stemning, selv de vildeste herointåger og en kold tyrker virker på en eller anden måde glamourøse i hans selskab.<br />
<br />
Det vigtigste for mig ved denne bog var at sætte denne bog ind i en musikalsk og social kontekst. Keith Richards var ikke en eller anden fra ungdomsoprøret der tilfældigvis viste sig at være god til det der med en guitar. The Rolling Stones voksede ud af en blues og rythm and blues scene, der var kontinuitet i det, der var en mening med det hele. Det der med ungdomsoprøret, det var bare sådan de var, og det var sådan verden omkring dem med tiden formede sig. Keith Richards viser sig dog også hovedsageligt at være en musik nørd der er lidt rap i kæften og lidt rigelig vild med de 'søde' sager, for stoffer, dem er der masser af.<br />
<br />
Stoffer er der faktisk rigtig mange af, især heroin. Keith Richards beskriver sig selv som en eksemplarisk stofmisbruger, og det er her det med sandheden måske godt kan drages i tvivl, for hvor ansvarlig en misbrugsforældre kan man være, når man er så bevidstløs, at man ikke engang vågner når politiet står og rusker i én?<br />
<br />
Der er en del morsomme historier, blandt andet en hvor han tager to sværd og jagter en ung mand til sin datters bryllup, fordi den unge mand har stjålet et par forårsløg. For mig udenforstående, er det de sjove historier der er mest interessante, men det er ikke dem der er dominerende. Denne bog er hovedsageligt skrevet til musiknørderne, hvilket på sin vis er meget charmerende.<br />
<br />
TITEL: Life <span style="font-style: italic;"></span>FORFATTER: Keith Richards FORLAG: Phoenix SIDEANTAL: 613<br />
UDGIVELSESÅR: 2010Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-87668034761246764172014-01-28T05:45:00.000+01:002014-01-28T05:45:15.919+01:00Travels with Zenobia<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://ecx.images-amazon.com/images/I/517STQ+9MYL._SY344_BO1,204,203,200_.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://ecx.images-amazon.com/images/I/517STQ+9MYL._SY344_BO1,204,203,200_.jpg" height="320" width="222" /></a></div>
Hvem her har læst Laurabøgerne da de var børn? Min mor plejede at læse dem for mig og min søster. Laura fik en datter, Rose, som blev journalist og som tjænte mange penge i begyndelsen af 20'erne på aktiehandel (og vi ved jo alle hvordan det eventyr endte).<br />
<br />
I 1926 købte hun og veninden Helen D Boylston, som senere blev børnebogsforfatter, en splinterny Ford T i paris, og sammen med deres franske tjenestepige kørte de gennem Frankrig og Italien til Albanien, som var deres ide om paradis på jord. Der havde de planer om at bygge sig et fort og leve lykkeligt til deres dages ende, men så krakkede børsen og de måtte tage hjem.<br />
<br />
Dette er en fantastisk bog fuld af stereotyper, fordomme og illusioner. Det er et sammenstød mellem de frihedselskende amerikanere, de bureaukratiske franskmænd, snavsede og børnerige italienere, og Mussolini der er en hæders mand. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive om albanerne, for allerede før kommunismen, var Albanien vist lidt af en røverrede, men disse to kvinder giver en rosenrød beskrivelse af forholdene.<br />
<br />
Bogen er dels dagbogsbeskrivelser og udpluk af breve, men redaktøren har også skrevet noget om baggrunden for historien og mere faktuelle beskrivelser af forholdene<br />
<br />
Det er ikke en bog hvor der sker voldsomt meget, men så igen, det er heller ikke nogen voldsomt tyk bog. Det er til gengæld en bog der er let at forholde sig til, for det de kommer ud for, gør og siger, det kan man næsten forestille sig, at man også selv ville have gjort og sagt.<br />
<br />
TITEL: Travels with Zenobia - Paris to Albania by Model T Ford<span style="font-style: italic;"> </span>FORFATTER: Rose Wilder Lane og Helen D Boylston EDITOR: William Holtz FORLAG: University of Missouri Press SIDEANTAL: 117 UDGIVELSESÅR: 1983Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-18743945005178292702013-12-12T07:17:00.000+01:002013-12-12T07:17:06.612+01:00Sent i November<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://www.gwindor.net/koket.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="207" src="http://www.gwindor.net/koket.jpg" width="320" /></a></div>
Tove Janssons bog "Sent i November" er en bog om vores forestillinger om Mumiuniverset, og om hvordan vi tager fejl. Vi vil have at Mummimor er den perfekte hyggemor med forklæde om maven som aldrig bliver vred, vi vil have at Mumrikken er den vise zen master der kan fortælle os hvordan vi skal rette op på vores liv, men hvem har sagt at det er sådan. Det har vi, for det er i hvert fald ikke Tove Jansson, for hun skildre alle personerne mere eller mindre neurotiske (<a href="http://boggrisen.blogspot.dk/2012/10/mumifar-og-havet.html">Mumifar og havet</a>).<br />
<br />
En homse, en hemul, en filifjonk, en gammel mand og Lille My's storesøster ankommer sidst i november til Mumidalen for at besøge Mumifamilien, men de er der ikke, kun Mumrikken. Alle har de deres håb og drømme om Mumifamilien, men overladt til sig selv må de bygge en hverdag op omkring deres Mumifantasier. Hele tiden er det "Mumimor ville gøre dette" eller "Mumifar ville mene hint", og deres deres høje forventninger til Mumifamilien og sig selv gør, at de aldrig helt kan leve op til dem, men de har alle deres problemer og neuroser, som de prøver at undertrykke, så de bliver vrede eller kede af det.<br />
<br />
De prøver alle at være noget andet end den de er men enhver må opføre sig efter sin art.<br />
<blockquote class="tr_bq">
" Mumrikken havde mødt mange filifjonker, og han vidste godt, at de måtte handle ifølge deres art og rette sig efter deres egne indviklede filifjonkregler".<br />
s. 1 oversat af Helena Idström</blockquote>
<blockquote class="tr_bq">
"Og så gjorde Gud jordens dyr i overensstemmelse med sin art, og kvæget i overensstemmelse med sin art og alle jordens kryb i overensstemmelse med sin art, og Gud så, at det var godt"<br />
1 mos 1,25 oversat af mig</blockquote>
Tove Jansson er ellers ikke ret religiøs i sine fortællinger, så måske er det oversætteren eller også er det mig der har næsen så langt ned i mine bøger, at jeg begynder at se mønstre der slet ikke er der. Hvorom alting er, så er moralen i hvert fald, at vi må opfører os efter vores natur.<br />
<br />
Sent i November er en fantastisk bog, men den er fuld af den type slåfejl, hvor man scanner en tekst og computeren forveksler m med rn hvilket kan være rimelig irriterende og ret respektløst over for teksten, at man ikke engang har gidet læse den igennem inden den er sendt i trykken. <br />
<br />
TITEL: Sent i November<span style="font-style: italic;"> </span>DANSK TITTEL: Sent i November (De tre sidste romaner)<span style="font-style: italic;"> </span>FORFATTER: Tove Jansson FORLAG: Carlsen SIDEANTAL: 269-400 UDGIVELSESÅR: 1970 (2002)Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-59935407102418161602013-12-07T05:50:00.000+01:002016-09-17T11:09:44.866+02:00Alice's Adventures in Wonderland<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSm5162jO4Yg5MJgj1nQCzehNCf0QBimhFifrUvWtObUuBG27IPxL4eaQyzCBdsFY5Ob43KOBV6F5IKtGx60Gor7cmZXorB45Pku4OWPiZ59aMiy4hFLTvg6WqAO0HMLp-0r1E_wnx-_Z5/s640/tumblr_m9mjfn7G9y1qc6hh1o1_500.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSm5162jO4Yg5MJgj1nQCzehNCf0QBimhFifrUvWtObUuBG27IPxL4eaQyzCBdsFY5Ob43KOBV6F5IKtGx60Gor7cmZXorB45Pku4OWPiZ59aMiy4hFLTvg6WqAO0HMLp-0r1E_wnx-_Z5/s400/tumblr_m9mjfn7G9y1qc6hh1o1_500.jpg" width="258" /></a></div>
Er du nogensinde blevet belært om, at en bog mister noget i oversættelse? For nogle år siden læste jeg "Alice i Eventyrland" og erklærede, at det da var noget forvrøvlet mak. Jeg fik at vide, at det bare var fordi jeg læste den på dansk, og at den faktisk er enormt poetisk og siger noget om samfundet og sådan. Jeg ved en del om oversættelse, det er ligesom det jeg går og laver til hverdag, men nu var det nu engang bare den danske udgave jeg tilfældigvis havde fået fat på på biblioteket.<br />
<br />
En dag fandt jeg så "Alice's Adventures in Wonderland" med illustrationer af Tove Jansson (hende med Mumitrolden), og så måtte jeg bare have den, selvom jeg stadig var overbevist om historiens forvrøvlethed. Bogen har så stået og samlet støv i månedsvis, indtil jeg sidste uge var på museum og se tjekkisk <a href="http://asperger-pige.blogspot.dk/2013/12/om-en-sanseoplevelse.html">dukketeaterkunst</a>. Tjekkisk humor er også en smule forvrøvlet (undskyld tjekker), så jeg tænkte, at det da sikkert kunne være et fint match.<br />
<br />
Det VAR et godt match, og jeg må med en blanding af skam og fryd erkende, at den altså er en fantasillion gange bedre på engelsk. Vrøvlet var den stadig, men på engelsk var der på en eller anden måde mening med galskaben. Meningen med vrøvlet er, at Carroll på en vrøvlet måde, afslører det vrøvl som voksne går rundt og siger. <br />
<br />
Tove Janssons tegninger er meget typisk Tove Jansson, og man kan ligefrem genkende visse skikkelser fra Mumiuniverset. Stilen går forbløffende godt til historien. Normalt forbinder jeg engelske motiver med børn med tykke kinder og storblomstret sofabetræk, hvilket står i stærk kontrast til Janssons finske mørke, men nogle gange mødes modsætninger og sød musik opstår.<br />
<br />
<br />
<br />
TITEL: Alice's Adventures in Wonderland<i> </i>FORFATTER: Lewis Carroll
ILLUSTRATIONER: Tove Jansson FORLAG: Tate SIDEANTAL: 110 UDGIVELSESÅR:1865, 1966 (2011)
<blockquote class="instagram-media" data-instgrm-captioned data-instgrm-version="7" style=" background:#FFF; border:0; border-radius:3px; box-shadow:0 0 1px 0 rgba(0,0,0,0.5),0 1px 10px 0 rgba(0,0,0,0.15); margin: 1px; max-width:658px; padding:0; width:99.375%; width:-webkit-calc(100% - 2px); width:calc(100% - 2px);"><div style="padding:8px;"> <div style=" background:#F8F8F8; line-height:0; margin-top:40px; padding:50.0% 0; text-align:center; width:100%;"> <div style=" background:url(); display:block; height:44px; margin:0 auto -44px; position:relative; top:-22px; width:44px;"></div></div> <p style=" margin:8px 0 0 0; padding:0 4px;"> <a href="https://www.instagram.com/p/BKcvSpxDgml/" style=" color:#000; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; font-style:normal; font-weight:normal; line-height:17px; text-decoration:none; word-wrap:break-word;" target="_blank">#septemberbøger day 17: A that makes me happy. How can I not be happy in a world where Tove Jansson has illustrated Alice in wonderland. Doesn't Lille My look exactly like the cheshire cat :-D #aliceinwonderland #lewiscarroll #tovejansson #lillemy #thecheshirecat #bookporn #books #bookstagram #bookillustrator</a></p> <p style=" color:#c9c8cd; font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; line-height:17px; margin-bottom:0; margin-top:8px; overflow:hidden; padding:8px 0 7px; text-align:center; text-overflow:ellipsis; white-space:nowrap;">Et billede slået op af Linda Larsen (@teotossen) den <time style=" font-family:Arial,sans-serif; font-size:14px; line-height:17px;" datetime="2016-09-17T07:42:10+00:00">17. Sep 2016 kl. 12:42 PDT</time></p></div></blockquote> <script async defer src="//platform.instagram.com/en_US/embeds.js"></script>
Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-568328897990191332.post-23564577217336100362013-11-19T07:46:00.000+01:002013-11-19T07:46:30.346+01:00Alice<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://ca.pbsstatic.com/l/38/8338/9780670018338.jpg" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="http://ca.pbsstatic.com/l/38/8338/9780670018338.jpg" /></a></div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiI8eavJJR6DkrBuSpAS4ALWJNdDlBFwtFwaTBzcjhv4T9rrUa7wS6VzLw7gA5yXmf5JLX3BKWCgMwa8lmpCekLwPU4gLQlSXCbMGjNdAoOZZ5DYqSqwKOWZwOPupLWOTSgiLljQt9JyoQ/s1600/ASK+ALICE+23.jpg" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><br /></a>Alice
Roosevelt (Longworth) var datter af den amerikanske præsident Theodor
Roosevelt, født i 1884, og i en tid hvor kvinder blev bedt om at sidde
ned og holde deres kæft gik hun til bal med en slange i håndtasken, røg
cigaretter offentligt og spillede poker om penge. I sin søgen efter sin
fars opmærksomhed var hun vil og pressede samfundets normer til det
yderste. Hun var drønende populær i medierne og i den amerikanske
befolkning.<br />
<br />
Som pige havde hun ikke modtaget nogen
organiseret undervisning, men var selvlært, og da hun havde løbet
hornene af sig og var blevet gift, så forventede man at hun slog sig til
ro, for det var nu engang sådan tingene fungerede. Det gjorde hun måske
nok på sin vis, men nu kastede hun sig helhjertet ind i politik, eller
rettere ind i sin fars politik, for hun ikke bare elskede sin far, hun
forgudede hvert et ord han sagde. I årtier var hun et af knudepunkterne i
amerikansk politik, 'mere et monument end Washington monumentet', det
var i hendes hjem at man mødtes, i hvert fald hvis man var republikaner.
<br />
<br />
Jeg er ikke nogen speciel fan af biografier.
Forlagene lever tit efter den
parole, at alle mennesker er interessante, hvilket jeg bestemt ikke
synes de er. De fleste mennesker, mig selv inklusiv, er temmelig
kedelige når det kommer til stykket. En person der dog virkelig
fortjener omtale er Alice Roosevelt. I sine unge dage var hun lidt en
Paris Hilton anno 1900, det tætteste USA kommer på en kongelig person.<br />
<br />
Bogen
tog mig lang tid at læse ved siden af studierne, for den er næsten 500
sider lang, og den midterste tredjedel er meget politisk, men Mrs L (som
hun i sine senere år) er en person der NEMT kan fylde alle 500 sider,
ved kun lige at skøjte hurtigt hen over den sidste tredjedel af hendes
lov For hendes liv er delt op i tre meget forskellige dele. Ungdommen,
hvor hun forsøgte at fange faderens opmærksomhed var oprørsk. Voksen,
hvor hun kastede sig ud i sin fars politiske agenda og kæmpede med næb
og klør, og alderdommen hvor hun lidt mere kunne lade se til.<br />
<br />
Dette
er en bog om faderkomplekser, alkoholiske ægtemænd, en kvinde der
dominerer sin datter, en verden der ændre sig i hujende hast og om en
kvinde, der formår at blive behandlet på lige fod med mændene. På trods
af tidånden blev mrs l flere gange tilbudt politiske nomineringer, sågar
posten som vicepræsident, men på trods af sin dominans, var hun en
genert person, og hun afslog gang på gang, skønt hendes popularitet i
befolkningen, ville have sikret hendes medkandidat en sikker sejr hver
gang.<br />
<br />
Hvis du dog ikke er hooked på at læse en lang bog
på engelsk, så gør i det mindste dig selv den tjeneste at læse
wikipediaartiklen om hende <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Alice_Roosevelt_Longworth">HER</a>.<br />
<br />
TITEL: Alice - Alice Roosevelt Longworth, from White House Princess to Washington Power Broker<span style="font-style: italic;"> </span>FORFATTER: Stacy A. Cordery FORLAG: Pinguin SIDEANTAL: 483 UDGIVELSESÅR: 2007Lindahttp://www.blogger.com/profile/13371888246326383267noreply@blogger.com0