Om mig


Random informationer om mig:

- Mine oplæg kan til tider komme meget uregelmæssigt på grund af travlhed på studiet, og jeg anmelder langt fra alt hvad jeg læser. Jeg vil kun skrive en anmeldelse, hvis jeg har tid til at gøre det ordentligt. Dette var ikke altid tilfældet da jeg startede bloggen.

 Bloggens indhold er knyttet til min store autistiske interesse for bøger og, jeg tror og håber, at jeg med min autistiske synsvinkel kan være med til at bidrage til det medium, som jeg elsker så højt, primært bøger, men også nogle gange teater, kunstudstillinger mm.



- Mine diagnoser er Aspergers syndrom (autisme), ADD, selvskade, angst, uspicifiseret spiseforstyrrelse, hyppigt tilbagevendende depressioner, epilepsi og svag spactisitet. Jeg er nu førtidspensioneret, men jeg prøver at tage en uddannelse på universitetet på nedsat tid.

- Jeg er katolik men studerer protestantisk teologi.

- Ligesom alle andre bogelskere er det min store drøm engang at udgive en roman, vel vidende at det nok aldrig kommer til at ske.

- I modsætning til andre bogelskere har jeg intet problem med at skille mig af med de bøger jeg ikke i særlig grad brænder for at beholde i min bogsamling.

- Jeg bryder mig ikke om moderne krimier, hvor det virker som om forfatterne konkurrerer i absurditet, tortur og semireligiøse-sekteriske- seksuelle motiver.

- Jeg har taget 20 kg på siden det der billede blev taget.

- Jeg er en nørd, og jeg er stolt af det.

- Jeg læser bøger i et forsøg på at finde ud af hvad pokker der foregår inde i menneskers forskruede hjerner (og også i min egen for den sags skyld).

- En lærer beskrev mig engang som sydende sarkastisk (hvilket jeg er stolt af). En anden lærer sagde engang, at jeg selv var ude om, at jeg blev drillet i de små klasser, for jeg var godt nok et mærkeligt barn (den kommentar var jeg knap så glad for).

- Jeg er dybt afhængig af Pepsi max. Jeg prøver engang imellem at skifte det ud med kaffe, men det er BARE ikke det samme.



Mød mig på nettet:
Spørgsmål og kommentarer på lindala2602@gmail.com
Facebook
Bloggen om mig
Mine billeder