"Søster" af Rosamund Lupton. Jeg har en veninde der nærmest er min søster, og hun skulle giftes her i påsken, så jeg havde købt denne bog til hende på grund af titlen, men før jeg syntes at jeg kunne tillade mig at pakke den ind, måtte jeg jo lige lave en kvalitetskontrol og læse den igennem en gang.
Det er jo så en krimi, og jeg er altså ikke synderligt vild med krimier, da jeg finder at plottet tit er absurd på den ufede måde, om end "Søster" ikke er helt så slem som de nogle gange kan være.
Beatrices søster forsvinder og findes død, men fordi hun lige har født et barn der døde bliver hendes død behandlet som et selvmord, men det tror Beatrice ikke på så hun går i gang med at udføre sin egen efterforskning, hvor hun anklager samtlige af mændene i søsterens liv, og fordi hun konstant råber ulven kommer, er der ikke nogen der tror på hende. Til sidst finder hun morderen, eller rettere han finder hende, og det er lige ved at koste hende liget, og længere er den historie egentlig ikke.
Selvom jeg ikke er synderligt vild med krimier, kunne jeg sagtens værdsætte bogens fortællestil der var sober og interessant, og selvom den på ingen måde var banebrydende, så var den tilpas original til, at jeg ikke bare lagde den fra mig og købte en tehætte til min veninde/søster i stedet.
Jeg skal ikke være den bedste til at bedømme plottet, for jeg dømte bogen i det øjeblik det gik op for mig, at det var en krimi, og valgte nærmest selv, at jeg ville finde den overfladisk og alt for almindelig. Der var en sidehandling om cystisk fibrose, og til at starte med troede jeg at det ville være et gennemgribende tema og tænkte at det var rigtig fedt, men det var det ikke, så hele den del blev et påhæng der virkede kunstigt, som en svulst der slet ikke rigtigt hørte til, og det skuffede mig bragt.
Hele bogen er formuleret som et brev til den afdøde søster, og selvom jeg godt kan forstå, at et dødsfald i den virkelige verden ville få folk til kun at huske de gode ting, så er det ikke en formel der virker særlig godt i litteraturen. Billedet af søsteren var nemlig så rosenrødt, at det helt overskyggede den positive udvikling der skete med Beatrice.
Dette er et meget negativt indlæg, og jeg hader at være så negativ, men det bekræftede mig blot i mine fordomme om krimier, at det ikke er stor litteratur og at jeg skal holde mig langt væk fra det
Tak for din kommentar :)
SvarSletJeg har faktisk ikke læst andet af Erlend Loe, for jeg var så utrolig skuffet over Stille dage i Mixing Part, synes ikke jeg har læst andet end ros af den.
Jeg synes bare hovedpersonen er så utrolig barnlig og uvillig til at tage ansvar. Jeg har bare lyst til at hive ham ud af bogen, ruske ham og bede ham bliver voksen og bestemme sig for, hvad han vil haha :)
Men du har nok ret, sådan er mange mennesker. Det er nok derfor jeg primært læser fantasy og ikke særlig meget samtidslitteratur (det er vel realisme? Jeg er bare så dårlig til genrer)
Ej, hvor er det rart at se en knap så positiv anmeldelse af den her bog, nu ser jeg endnu mere frem til at læse den :) Jeg bliver som regel vildt skuffet over en bog, hvis alle andre elsker den. For høje forventninger...
Jeg havde heldigvis ikke rigtigt læst nogen anmeldelser, så jeg havde i forvejen ikke ret høje forventninger, og alligevel blev jeg skuffet, men sådan er det nu en gang imellem
SvarSlet