En kongelig læser

"En kongelig læser" af Alan Bennett er en bog om at læse bøger, og om hvordan man ikke kan lade være være med at blive påvirket.

Bogen handler om hendes majestæt dronning Elizabeth II der forvilder sig op i en bogbus der holder parkeret ved Westminster. Af ren og skær høflighed låner hun en bog, og i ren pligt læser hun den til ende selvom den virker kedelig og den siger hende ikke rigtig noget. Alligevel låner hun en ny da hun næste uge afleverer den, og det sætter gang i en hel ny passion hos hende for det at læse bøger.

Med en læsehastighed og en iver der kun kan gøre en anden en misundelig arbejder hun sig igennem den højere bøsselitteratur, for hun har fået sig en lille læsementor i opvaskerdrengen og rødblonde bøsse, Norman. Efterfølgende kommer hun igennem bøger vi andre kan drømme om (en enkelt regnfuld ferieuge og hun har læst alle 13 bind af Proust (er det 13? Det mener jeg at det er)).

Dronningens læselyst begynder dog at gå ud over hendes kongelige pligter til stor irritation til hoffet og ikke mindst kabinetschefen og premierministeren. De eneste der er glade er familien der ikke længere bliver holdt til de samme høje standarter som normalt.

Igennem bøgerne lærer dronningen at komme i kontakt med sine medmenneskelige følelser som hun hele sit liv har lært at undertrykke, og hun begynder at lægge mærke til folk omkring, hvor højdepunktet er hvor hun løber hen til døren for at undskylde overfor en stuepige at hun kom med et pludseligt udråb der slet ikke var til hende.

Det er en komedie, men den er ikke ude på at få et billigt grin ud af de royale ligesom alt for mange dårlige komedier, host Bjarne Reuter host. Faktisk er den yderst respektfuld og beskriver dronningen som en midaldrende dame der på grund af sin pligt ikke har fået lov til at udvikle sig til et helt menneske. Jeg er ikke englænder, jeg har ikke noget forhold, hverken positivt eller negativt, til dronning Elizabeth, men jeg kan godt lide når man taler om nulevende mennesker med i hvert fald et lille gram respekt, så respekt til Mr Bennett

Bogen er en beskrivelse af hvordan bøger kan ændre et liv, få en til at tænke over sin egen plads i historien, og viser, at selvom man er dronning kan man godt blive smådeprimeret over ikke at have en egen stemme.

Jeg brokker mig tit til min far over at der findes en lang række bøger om midaldrende mænd der bliver dybt filosofiske, men at der ikke rigtigt er noget tilsvarende. Dette er ikke den bog der vender rundt på det. Den er blandt andet skrevet af en midaldrende mand, men det er godt nok for nu.

Det er hovedsageligt en bog om bøger, og det gør den godt. Den prøver at beskrive hvad det egentlig er der sker med folk når de læser bøger. Den handler om at udvide sin horisont og om at udvikle sig som menneske, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på om forfatteren virkelig selv har læst alle de bøger han så storladent henviser til...