Det virker så uoverskueligt at skrive om julen med alle dens farver, lyde og lugte. Jeg har sovet dårligt, og jeg har kvalme fordi jeg spiste for meget, og mit hovede er fyldt med alle de tanker der er så passende for denne sæson for dårlig samvittighed.
Jeg vil derfor åbne en kold cola, og sætte mig ved min computer og skrive om en bog jeg ville have givet min søster, men endte med at beholde selv, det er der en lang historie bag, men lad mig sige det sådan, at hun fik noget der var bedre, dyrere og meget mere passende.
I går mit i alt julehalløjet, fandt jeg et par timer til at sidde fredeligt, eller næsten fredeligt, med en bog. Det lykkedes mig at blive færdig med "vi er da voksne mennesker" af Anna Friis udgivet på Gyldendal.
Bogen handler om et kærestepar på min alder, de bor på Trøjborg i Aarhus og vil enormt gerne være voksne mennesker, men de kan bare ikke rigtigt tage sig sammen.
Indbegrebet af at være voksen er åbenbart at lave hjemmelavet mad og holde parmiddag med tapas, og det lykkes dem da også, i hvert fald nogle gange, men ved siden af er det hele så svært, specialet kører ikke, arbejdet som tjener er ensformigt og de kan ikke en gang finde ud af at have en affære når lejlighed byder sig (dette skriver jeg kun fordi jeg taler om en roman). I sand Helle Helle stil sker der faktisk ikke rigtigt noget som helst, for folks liv er i bund og grund ret kedelige, det vidste jeg bare ikke før.
Bogen handler generelt om alt det jeg er gået glip af fordi jeg fordrev mine tyvere på psykiatrisk hospital og på et døgnbemandet bosted for aspergere. Jeg troede at jeg gik glip af noget, jeg så mine venners facebook opdateringer og tænkte, at de var derude i verden og opleve en hulens masse, men måske var det bare aldrig rigtig sådan, måske levede de også bare liv fyldt med grå regnfulde hverdage med skænderier over ingenting.
Jeg ville ikke give den til min søster fordi hun selv sidder midt i eksaminer der ikke går helt som hun kunne ønske, så jeg tænkte, at hun ikke havde behov for at læse en deprimerende bog om at køre sur i sit speciale. For jeg tror at de fleste andre vil opfatte det som en deprimerende generationsskildring af os midt i 20'erne som lever et facadeliv på facebook, men bare ikke kan tage os sammen.
Jeg er så afgjort en del af denne generation, omend mit liv har set lidt anderledes ud, men jeg har heller ikke kunne tage mig sammen og blive voksen før en gang i løbet af sommeren.
Jeg finder bogen vældigt interessant, fordi den viser mig, at jeg ikke er gået glip af så forfærdeligt meget, men jeg må da også indrømme, at de var rart at gense mit elskede Aarhus igen gennem romanforfatterens øjne. Til dem som det nu en gang vil interesserer så foregår den hovedsageligt på Trøjborg og i Risskov, ikke bydelen, men selve skoven med træer, buske og gangstier.
Sådan ikke specielt meget a pro pos, så har jeg modtaget megen blandet respons på at jeg læser en gave jeg har købt til en anden før jeg pakker den ind, nogle synes det er helt i orden andre at det er dybt chokerende, men jeg knækker ikke ryggen i bøgerne, så man kan i princippet ikke se at de er blevet læst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar