I går var der et event der spredte sig over hele Aarhus, men jeg kan ikke give en anmeldelse, for jeg oplevede kun en flig af det, og var faktisk kun i Aarhus ved et tilfælde.Bibliotekerne i Aarhus var gået sammen med an lang række foreninger, institutioner og andet godtfolk for at sætte fokus på den gode historie. HER kan man se en liste over alle de ting der kunne opleves, men som jeg først rigtig fik syn for, da jeg ledte efter det lille røde logo her til morgen.
Men som sagt nåede jeg at opleve en lille bitte flig, og det er jeg taknemmelig for, for det redede min dag.
Jeg var på vej fra min psykolog og til toget og hjem, men på pladsen foran Banegården sad der på nogle små picnicstole nogle mænd og læste højt af børnebøger. Det måtte være underligt at sidde der mens folk bare strøg forbi, så jeg stillede mig op og lyttede med på "Mustafas Kiosk" af Strid.
Mennesket har fortalt historier rundt om bålet så længe at vi ikke længere ved hvornår det startede, men i den vestlige kultur har det skrevne ord fået overtaget i en sådan grad at vi er ved at glemme vores stemmer, så hurra for bibliotekernes initiativ, og hvor er jeg ked af, at jeg ikke vidste det på forhånd, så jeg kunne have oplevet mere.
Hej Linda :)
SvarSletDet var da super, at du kom forbi og nåede at opleve lidt af det :) Jeg elsker også højtlæsning, og har altid fortalt og læst historier for mine spejderunger ved lejrbålet og gysere lige inde de skulle sove ;-)
Af samme grund holder jeg meget af lydbøger, men - det betyder usædvanligt meget for mig, hvem, der læser op og hvordan det gøres. Derfor lytter jeg altid til smagsprøven først på netlydbog.dk En god oplæser kan give en helt unik oplevelse, en dårlig, der lyder som en sur pædagog, gider jeg slet ikke give mig i kast med.
Når jeg selv skriver på mine romaner, så læser jeg også altid teksten højt på en lydoptager. Højtlæsning fanger nemlig utrolig mange fejl, som man ikke lige kan læse sig til. Det kan være sætninger, der er helt umulige at sige, uden at knække tungen. Det kan også blot være fejl man overser, fordi hjernen kender teksten så godt, at den tror, man ikke har skrevet forkert, men når man så læser det højt, fanger man fejlene!
Så ja-tak til mere højtlæsning. Det er et super godt værktøj og enormt hyggeligt at lytte til.
Mange hilsner Peter
Højtlæsning er guld, og lydbøjer kan være ligeså, men jeg synes at kvaliteten af lydbøjer for voksne er forbløffende ringe, jeg føler tit, at jeg bliver talt ned til, som om jeg er en eller anden stakkel der ikke kan finde ud af at læse bøgerne selv.
SvarSletMin mor læste meget højt for min søster og mig, og blev ved til vi var temmelig store, og det har været med til at give mig den kærlighed til bøger som jeg stadig besidder i dag