Skygger fra Oktoberland, forskrab

Jeg må være binde gal, jeg har i hvert fald sagt ja til at anmelde en mysterie/horror/parallelle verdener-skæbnefortælling, mig der skider grønne grise hver gang der er en uhyggelig film i fjernsynet, og mig som ved at bøger påvirker mig endnu mere end film, idiot idiot idiot. Og alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt spændt, for samtidig med at bogen udkommer som bog, så har forfatteren også lavet en research blog, og det var den der fik mig til at sige ja, for jeg elsker når en forfatter laver deres research ordentligt, og jeg kan ikke andet end at respektere en bog der bygger på dette arbejde, det er dog ikke det samme som at jeg nødvendigvis kan lide den, men for at finde ud af det, og for at vise min respekt for det jeg respektere, så er jeg også nødt til at læse den.

Bogen handler om en piges mystiske forsvinden og de sandsynlige, men måske i endnu højere grad de usandsynlige forklaringer på dette. Jeg ved ikke om den tager udgangspunkt i en ægte konkret sag, og jeg vil heller ikke vide det, men jeg vil gerne lade som om, for så bliver det hele en lille smule mere virkeligt inde i mit hoved.

Jeg glæder mig i hvert fald til at give bogen en chance, men jeg garanterer ingenting, for da jeg læste "heksejagt" af Arthur Miller, blev jeg så utilpas, at jeg måtte lægge den fra mig, så at man ikke kan læse en bog færdig betyder ikke altid, at den er dårlig.

Bogen udkommer på forlaget Replikant 31. oktober 2012

12 måneder, forskrab

Jeg har modtaget bogen '12 måneder' af Connie Warnick Aagaard fra forlaget Replikant, med udgivelsesdag 7. juni.

Jeg spurgte min kontakt på forlaget lidt nærmere ud om hvad jeg kunne forvente mig af bogen, og hun svarede mig at:

"Bogen er kort sagt en fortælling, struktureret over 12 kapitler, en prolog og en epilog. Den kvindelige hovedperson, Helen, beskriver over de 12 kapitler, hvordan hun langsomt "kommer til sig selv", i forsøget på at forstå, hvad der er sket hende på et bjerg i Nepal. Det er basalt set en historie om tabt kærlighed og et mysterie. Men bogen er samtidig en meta-historie om det at fortælle om sit eget liv, altså det, at enhver selvbiografi på en måde altid lyver. Deraf temaet, om man egentlig kan fortælle tingene sandfærdigt, objektivt."

Så basalt set er det enten en dybt fascinerende bog om selvet, objektivitet i forbindelse med, eller mangel på samme og andre hermeneutiske emner, eller en rædselsfuld bog om en midaldrende dame der tager til østen for at finde sig selv. Jeg advarede min kontakt om, at jeg var til eksamen i dette emne (Faucould) i studium generale på universitetet, og at jeg har beskæftiget mig en del med det siden, så lige netop på det område kan jeg være ret skånselsløs i mine anmeldelser, men den risiko turde hun godt løbe, jeg sidder i hvert fald med den mellem hænderne nu (eller rettere så ligger den på bordet, for jeg kan måske ikke ti-fingersystemet, men jeg skriver dog med begge hænder).

Niels Klim snart på et forståeligt dansk

For 3-4 år siden læste jeg "Niels Klims underjordiske Reise' af Ludvig Holberg, og det var kun fordi jeg var meget stædig, at jeg fik den læst til ende, for jeg syntes godt nok at den vat trælsom.

Den unge student Niels Klim vil vise sig af en rigtig mand af sin tid (oplysningstiden) og sætter sig for at udforske en hule et sted i de norske fjelde. Han lader sig hejse ned i den, men rebet knækker, og han ender i en parallelverden dybt under jorden. Hernede oplever han en række samfund der er bygget op på en helt anden vis end han er vant til, politisk, religiøst og på forholdet mellem kønnene, men den unge Klim lærer absolut ingenting af sine oplevelser, og ligegyldigt hvad han ser, mener han, at et evangelisk luthersk enevældigt mandsdomineret økonomisk rangdelt samfund er det bedste.

Jeg blev så irriteret på Klim, Holberg og hele oplysningstiden, at det ikke et sekund gik op for mig, at det kunne være ironisk ment, så da jeg i anledningen af Aarhus' 1700-tals festival så, der ville være et oplæg i anledningen af bogens NYoversættele var jeg ved at få colaen i den gale hals. Hvem gad dog spilde penge og kræfter på det?

Jeg gik i gang med en mail til en af redaktørerne om hvad de dog havde gang i, men mens jeg skrev kom jeg i tanke om den ironiske mulighed, så jeg ændrede lidt hist og her. Jeg spurgte om folk dengang og nu overhovedet kunne lære noget af den fortælling.

Du har helt ret i at Niels Klim intet lærer. Det er en central pointe i bogen, sådan som vi læser den. Men det betyder jo ikke at læserne ikke lærer noget. Tværtimod er det vel Holbergs mening at vi skal sammenligne os med Niels Klim og beslutte os for at være lidt klogere end ham.

Et eksempel: Niels Klim kommer til et land hvor der er byttet om på kønsrollerne. Kvinderne bestemmer alting, mændene ingenting. Kvinderne sidder i kontoret, mændene går i køkkenet og skurer gryder. Mændene er sexobjekter, kvinderne er de overlegne, der har ret til at knibe mændene bagi og holde dem i harem. Osv.

Klims konklusion er at det fungerer dårligt, så det må laves om til det gamle, hvor mændene bestemmer. Men det er (forhåbentlig) ikke vores konklusion. Ved at vende tingene på hovedet vil Holberg få os til at tænke over vores egne kønsroller. Når det her er komisk, er den modsatte situation det vel også. Og konklusionen må vel være at ingen skal dominere over andre.

På Holbergs tid var det en ny og provokerende tanke. Det er det ikke mere, men diskussionen er jo stadig aktuel.

Bogen kommer forhåbentligt en gang til april, og mon ikke jeg vil give den en chance til.

Billedet er fra den sidste udgave