Statens Museum for Kunst

Dette indlæg kan betragtes som en begrundelse for, at man aldrig burde gå på museum uden at betale mig en masse penge for komme med morsomme kommentarer. Men egentlig handler det bare om, at jeg værdsatte en sjælden mulighed for at se på kunst af en ældre dato. Jeg kan mægtig godt lide moderne kunst, men nogle perioder har ikke haft samme rigdom af skøre små detaljer. 

Cornelis Cornelisz van Haarlem (1562-1638), Titanernes fald, 1588-90

Engang placerede man ofte et kradsende figenblad over kønsdele, men her har vi et lidt mere kreativt forsøg, en guldsmed. Jeg spekulerer på, om der nogensinde har været nogen som helst der har været den mindste smule i tvivl om, hvad det egentlig skulle forestille. Jeg håber dog, at tidligere tiders folk har fået lige så meget sjov ud af det som jeg har haft.

Franz Rösel von Rosenhof, Jorden efter syndefaldet, 1690.

En ørn/grif der har snapset en fuldvoksen elefant? Dette er et udklip af scenen efter syndefaldet, men syndefaldet er den event der førte til den tilstand vi har nu, hvor løven og lammet ikke længere er venner men jæger/bytte. Denne postsyndefaldsvirkelighed som vi reelt lever i virker derfor dybt skuffende. Denne virkelighed hvor elefanter mere er truet af menneskelige krybskytter end af sultne griffer...

forgotten who

Manden til venstre er er godt billede på hvordan jeg danser, når jeg en sjælden gang prøver. Det er også et rigtig godt billede på, hvorfor det er, at jeg så sjældent danser.

"Sct Michael og dragen", kunstner ukendt

Det kan diskuteres hvordan en rigtig drage ser ud, men så vidt jeg ved, så er de for de meste reptilagtige. Derfor undrer det mig at denne drage er udstyret med et par ganske store babser som eller primært er forbeholdt pattedyr.

Julius Exner, efter, 19. årh.: "En gondol"

Well, vi tager vel alle sammen til Venedig for at nyde en god udsigt...

Jørgen Haugen Sørensen, Nationalfølelsen, 2005

Bare titlen "Nationalfølelsen" får mig til at grine, og det ligner da også udmærket en sur gammel mand. Jeg tror dog, at jeg her kan vise hvor Jørgen Haugen Sørensen har sin inspiration fra.

Walter Moers, Kaptajn Blåbjørns 13½ liv, "Vrøvlebølger", 2001

Billede fra Paris

Lige et lille billede fra Paris

 

Fr Danielle låser døren til de aller ældste bøger på dominikanernes teologiske bibliotek, bibliotheque du saulchoir, der er det største af sin slags i Frankrig.  

De andre i gruppen havde været der nogle dage i forvejen for at holde aftenbøn i brødrenes kirke, men jeg havde været for træt. Da jeg hørte, at de også havde set det teologiske bibliotek, blev jeg ganske nedtrykt. Jeg plejede jo at læse teologi, og bøger er min helt store autistiske interesse, så leder N, som kendte Fr Danielle personligt, ringede og arrangerede en privat rundvisning.

Sådan et bibliotek ser faktisk ikke ud af meget, hylderne er grå og kedelige og står så tæt, at man faktisk ikke lægger mærke til, hvor mange bøger der egentlig er, men det var en stor oplevelse, især at se den lille afdeling med de rigtig gamle bøger.

12 måneder, forskrab

Jeg har modtaget bogen '12 måneder' af Connie Warnick Aagaard fra forlaget Replikant, med udgivelsesdag 7. juni.

Jeg spurgte min kontakt på forlaget lidt nærmere ud om hvad jeg kunne forvente mig af bogen, og hun svarede mig at:

"Bogen er kort sagt en fortælling, struktureret over 12 kapitler, en prolog og en epilog. Den kvindelige hovedperson, Helen, beskriver over de 12 kapitler, hvordan hun langsomt "kommer til sig selv", i forsøget på at forstå, hvad der er sket hende på et bjerg i Nepal. Det er basalt set en historie om tabt kærlighed og et mysterie. Men bogen er samtidig en meta-historie om det at fortælle om sit eget liv, altså det, at enhver selvbiografi på en måde altid lyver. Deraf temaet, om man egentlig kan fortælle tingene sandfærdigt, objektivt."

Så basalt set er det enten en dybt fascinerende bog om selvet, objektivitet i forbindelse med, eller mangel på samme og andre hermeneutiske emner, eller en rædselsfuld bog om en midaldrende dame der tager til østen for at finde sig selv. Jeg advarede min kontakt om, at jeg var til eksamen i dette emne (Faucould) i studium generale på universitetet, og at jeg har beskæftiget mig en del med det siden, så lige netop på det område kan jeg være ret skånselsløs i mine anmeldelser, men den risiko turde hun godt løbe, jeg sidder i hvert fald med den mellem hænderne nu (eller rettere så ligger den på bordet, for jeg kan måske ikke ti-fingersystemet, men jeg skriver dog med begge hænder).

Skæld ud på Gud, rettelse

Kedsomheds alarm!

Jeg er i gang med at læse "Skæld ud på Gud" af sygehuspræst Preben Kok, og i forhold til at jeg købte bogen på en seven-eleven, så er jeg bestemt positivt overrasket. Jeg var dog ikke kommet synderligt langt ind i den før jeg fandt en, hvad jeg ville kalde, temmelig alvorlig fejl.

Kok kommer i bogen med en udredning om det Biblens syn på mand og kvinde, og hvordan de to køns forhold er til hinanden. Han understreger sin pointe ved at sammenligne det hebraiske ord for mand, iish, og for kvinde, isshah, "kvinde" som han fejlagtigt oversætter med "mandinde". Jeg vil til fulde give ham ret i, at de to ord til forveksling ligner hinanden, men det er et fatamorgana. vi ønsker at de gør skal være det samme ord, for det er smukt og simpelt, men i virkeligheden forholder det sig langt mere kedeligt.

Hvis man ser på det hebraiske ord isshah (kvinde) kan man se en lille prik inde i sh, det er et tegn der hedder dages forte (en fordobling) der er kommet der, fordi der en gang for umindelige tider siden var et n der blev assimileret (opslugt) af sh.

Dengang for mange mange år siden hed en kvinde inshah, og for at I kan være sikre på, at jeg taler sandt, så kan man stadig se n i pluralis-formen af ordet, hvor kvinder hedder henholdsvis nashiim eller neshee alt efter hvilket construct-forkold ordet står i (ca forskellen mellem nominativ og genitiv).

Dette er en fejl der ødelægger hele den teologiske pointe, i det afsnit, for når der er to forskellige ord for mand og kvinde, og ikke bare ét, så er det ikke længere så klart at de er uløseligt bundet sammen.

Undskyld hvis jeg har kedet jer, men nogen skal holde vores forfattere i ørerne, og der er jo grænser for hvor mange der har styr på deres hebraiske.

Kultur for unge

Hjemmesiden kulturforunge.dk har lavet en liste over de 5 bedste bogblogs skrevet af unge. Jeg vandt desværre ikke, og selvom det da er ærgerligt, så kommer jeg nok over det en skønne dag.

Boggrisen er dog blevet fremhævet på siden, og her er hvad de skriver om mig, og mange tak for det:

Vi elsker ♥:
- rigtig fin opdeling i små læsevenlige afsnit, og et minimum af sidebars, der tilsammen giver en virkelig god fokus på teksten og dermed læsero.
- virkelig professionel skrivestil, der fører én elegant fra det ene emne til det næste, uden man lægger mærke til springet. Det giver stor helhedsoplevelse i anmeldelserne, og man får lyst til at læse hele anmeldelsen, ikke springe fra halvvejs.
- ‘etiketterne’, altså bloggens kategorier, der går tilbage i tiden, helt tilbage til 1300-tallet.


Vi savner:
- en samlet oversigt over anmeldelserne.

Jeg har selvfølgelig gjort hvad jeg kunne for at imødekomme dette ønske, så jeg håber at det lever op til alles tilfredshed.

__________________

Hej :)

Boglabyrinten,
breakingfree,
Sabine's bogblog,
Majasols bogblog,
Boggrisen, (mig)
Boghjørnet,
Bøger på tværs,
Coewless,
Frk. Hyms,
Jenners blog,
Liv med litteratur,
Læsehesten,
Skriftrullen,
Trudis bogblog

I dag har jeg så - som lovet - sendt testen til mine kontaktpersoner i alle de store danske forlag, og der har været virkelig positiv feedback. Nogle af forlæggerne har simpelthen skrevet glædesudbrud med store bogstaver over at få en liste over jer. De skriver at de selv forsøger at følge med, men at der er virkelig mange af jeres blogs, som de ikke kendte i forvejen, og som de skal have kigget meget mere på. En enkelt forlag har også tænkt sig at kontakte nogle af her, formentlig med henblik på anmeldelse, skrev de. Begejstringen har ingenlunde kun ligget på de 5 i top, men på alle bloggere, fordi forlagene netop gerne vil høre nogle vidt forskellige meninger om deres bøger.

I morgen vil jeg så støve alle de mindre forlag op og sende testen til dem også, og så håber jeg på lige så positive reaktioner.

Mail fra Lissie Lundh

Kære Linda!

Tak for din mail og tak, fordi du sendte anmeldelsen. Jeg synes, at det er en god anmeldelse, du har skrevet, fordi du giver en god indføring i, hvad bogen faktisk handler om. Det har du gjort på en fin måde.

Jeg vil ønske dig alt mulig held med den blog, du driver.

Mange venlige hilsener fra
Lissie Lundh

Mail fra Josefine Klougart

Hej Josefine
Jeg ved ikke om du er interesseret, men jeg har skrevet lidt om "Hallerne" på min bogblog HER
Hjertelig hilsen
Linda

PS Jeg har sikkert misforstået det hele
______

kære linda
tusind tak for linket - det er jeg glad for.
du har slet ikke misforstået noget.
min litteratur, kan man slet ikke misforstå i den forstand. man skal bare opleve den, mærke billederne, føle noget. og det kan jeg jo let læse, at du gør! flot at du fremhæver billedet med blæretangen, det er også noget af det jeg selv er glad for i bogen.
hvis du har lyst, så tag en tur til århus teater og se den, når den har premiere d. 24. februar!

kærlig hilsen go alt godt!
josefine

Autistisk BOG-føring

Mens jeg lige læser de sidste par hundrede sider vil jeg lige underholde mig selv ved at vise hvordan jeg holder styr på de bøger jeg læser.



Jeg har aspergers syndrom, så jeg har på en anden måde end andre lov til at være en komplet nørd og nørkle med tingene til en grad der minder om besættelse.



Dette er måske ikke mit mest intelligente indlæg til dato, men jeg synes selv at billederne er ret sjove.



Det sidste billede her er fra det år hvor jeg konstant var indlagt og derfor havde mere end almindeligt god tid til at læse.

I er velkomne til at synes, at det her er da vist noget pjat, i så fald kan i glæde jer til næste uge hvor jeg vil anmelde en børnebog.