Hvad er feminisme egentlig? Det er et lidt underligt begreb,
om navlelange bare bryster og furier, noget man i min generation ikke rigtigt
har lyst til at være, men Moran har en mere håndterlig deffinition.
”Stik hånden ned i trussen.a) Har du en vagina? Ogb) Vil du bestemme over den?Hvis du svarede ’ja’ på begge spørgsmål, så Tillykke! Du er feminist”s. 90
Jeg kan godt lide den definition,
den er på en eller anden måde mere universel og simpel end mange af de andre
der findes. Det lyder som noget jeg faktisk har lyst til at være en del af.
Der er to sideløbende agendaer i
denne bog. Først og fremmest en guide, til morskab for voksne kvinder og som
reel guide til unge piger om, hvad der sker med en kvindes krop gennem livet.
Samtidig er det en diskussion af, på hvilke områder af livet der stadig er
kampe der er værd at kæmpe.
Moran er klummeskribent af
komiker slagsen og det går stærkt når anekdoter og argumenter flyver gennem
luften. Det er et par uger siden jeg læste bogen, og jeg sidder og kan egentlig
ikke huske ret meget om hendes argumenter og hvad hun argumenterede for og
imod, men jeg kan huske, at jeg faktisk kunne synes at det var okay at være
uenige uden at blive tudet ørerne fulde af skyldfølelse og søstersolidaritet.
Jeg tror dog at en af grundende til at jeg husker så forholdsvis lidt er, at
hun langt hen af vejen bare fortæller mig mine egne meninger, ligesom mange
andre af dem der vil læse denne bog, hun prædiker langt hen af vejen for de
allerede omvendte. Normalt er det en ment dårligt når man siger sådan, men det
behøves ikke at være sådan, vi har alle brug for engang imellem at få at vide,
at der er en grund til at vi mener som vi mener, og at der er andre der mener
det samme som mig.
Hendes anekdoter derimod er virkelig
underholdende, og der kommer nogle historier, som normale overskudsagtige
kvinder ligesom ’glemmer’ at fortælle, når de i en uendelighed snakker om sig
selv, pubertetens uhæmmede liderlighed, familiestridigheder og en
førstegangsfødendes uforberedthed. Og ja, Moran snakker om sig selv, og det er
det der gør den morsom, for hun er en yderst morsom person.
Det er en bog med et voluminøst sprogbrug, men ikke som sådan vulgært, det er hvad min mor ville kalde kvindehørm, bare sådan helt almindeligt småfrækt
TITEL: Kunsten at være kvinde FORFATTER:
Caitlin Moran FORLAG: Gyldendal SIDEANTAL: 341 UDGIVELSESÅR: 2013
Ingen kommentarer:
Send en kommentar