Jeg spurgte min kontakt på forlaget lidt nærmere ud om hvad jeg kunne forvente mig af bogen, og hun svarede mig at:
"Bogen er kort sagt en fortælling, struktureret over 12 kapitler, en prolog og en epilog. Den kvindelige hovedperson, Helen, beskriver over de 12 kapitler, hvordan hun langsomt "kommer til sig selv", i forsøget på at forstå, hvad der er sket hende på et bjerg i Nepal. Det er basalt set en historie om tabt kærlighed og et mysterie. Men bogen er samtidig en meta-historie om det at fortælle om sit eget liv, altså det, at enhver selvbiografi på en måde altid lyver. Deraf temaet, om man egentlig kan fortælle tingene sandfærdigt, objektivt."Så basalt set er det enten en dybt fascinerende bog om selvet, objektivitet i forbindelse med, eller mangel på samme og andre hermeneutiske emner, eller en rædselsfuld bog om en midaldrende dame der tager til østen for at finde sig selv. Jeg advarede min kontakt om, at jeg var til eksamen i dette emne (Faucould) i studium generale på universitetet, og at jeg har beskæftiget mig en del med det siden, så lige netop på det område kan jeg være ret skånselsløs i mine anmeldelser, men den risiko turde hun godt løbe, jeg sidder i hvert fald med den mellem hænderne nu (eller rettere så ligger den på bordet, for jeg kan måske ikke ti-fingersystemet, men jeg skriver dog med begge hænder).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar