Denne bog er en lille samling gode råd til hvordan man kan slappe af og nyde de små gode øjeblikke i en stresset hverdag. Hver for sig giver de små råd ikke en så meget, nogle af dem giver sig selv, andre virker fjollede eller det-er-bestemt-ikke-noget-for-mig-agtige, men så er der alligevel en gang imellem, hvor man standser op og tænker, hov vent lidt, det der er der måske noget om. Behøves man for eksempel at have de stramme jeans på nå man kommer hjem fra arbejde? Hvad er det i os der prøver at opretholde facaden også når vi er derhjemme?
Dette er ikke helt, som jeg ellers frygtede, en bog om hvordan man bliver en super duper mor der aldrig glemmer madpakken, og som ikke råber en. Det er en bog om ikke at komme helt der ud hvor man pakker sin kuffert og og overnatter på et hotel bare for at komme lidt væk fra det hele.
Okay, bogen henvender sig måske til et lidt andet klientel end lige netop mig, den henvender sig til mødre der samtid også skal passe et job, og vist også kvinder der er lidt overskudsagtige, men måske det sidste bare er min fordom. Jeg er ingen af de tre ting. Jeg er en ung kvinde sidst i 20'erne, ingen børn, ingen kæreste og intet job, men jeg har til gengæld et psykisk handicap der gør, at jeg kender stres bedre end de fleste. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er kommet så langt ud, at jeg har pakket min taske og er stukket af fra mig selv og det liv der pludselig bare blev lidt for meget til at bære.
En gang lod folk al deres kropsbehåring gro og tog til Indien for at finde sig, i dag sætter vi en facade op og stikker af fra os selv, men i bund og grund bunder det i den samme indædte følelse af desperation fordi man hverken kan og vil klare presset. Ingen af løsningerne er dog holdbare i det lange løb. Anna Skyggebjerg foregiver ikke at have fundet den endelige løsning på noget som helst, hvilket jeg godt kan lide, hun forsøger bare at bringe lindring, på at få os til at stoppe op og trække vejret helt ned i lungerne, bare en gang imellem.
Vil jeg begynde at gå rundt i nattøj, når nu jeg alligevel bare tusser rundt herhjemme? Næppe, som førtidspensionist er jeg enormt bange for lige så stille at sumpe hen og blive en af disse stakler, som man ikke helt tager seriøst. Til gengæld kan jeg godt forestille mig at lægge mig i sofaen med en bog som jeg gerne vil læse, ikke fordi den står på en liste, ikke fordi jeg har fået den af forlaget, ikke fordi jeg skal, men fordi jeg vil. Sidde i sofaen med en pose rosiner og nødder og en cola, bare sidde og være til i det lille bitte øjeblik.
TITEL: Zen for mødre FORFATTER: Anna Skyggebjerg FORLAG: Pretty Ink SIDEANTAL: 131 UDGIVELSESÅR: 2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar