tirsdag den 17. juli 2012

How fiction works

Jeg havde stor planer for hvad jeg skulle læse i Paris, det skulle være højlitterært og jeg skulle sidde på en hyggelig lille gadecafe i strålende sol og nyde en kop kaffe og en croissant. Ingen af de ting kom til at holde stik. Jeg fandt denne lille bog 'How fiction works' af James Wood, som havde den fordel, at den kunne tåle at blive mishandlet, altså sådan rent fysisk med æseløre, krøllede sider og hvad den ellers kunne blive udsat for på bunden af en taske. Den blev heller ikke taget frem på cafeer, det var vejret ikke til, og jeg var desuden alt for træt, men jeg fik dette billede på skønhedssalonen hvor jeg skulle have vokset ben inden turen. Det er ikke noget godt billede, men jeg viser det alligevel, for forsiden er helt ubeskriveligt kedelig, bare hvid med nogle sjuskede bogstaver i sort og rød.

Jeg læser mange bøger, eller jeg læser i hvert fald mere end gennemsnittet, så det er utroligt, at jeg ikke ved mere om bøger end jeg gør. Jo, jeg har da været igennem de obligatoriske analysemodeller i dansk- og engelsk-, tysk- og franskundervisningen, og jo, jeg kan da en masse fine anekdoter fra litteratur og verdenshistorien, som jeg kan spæde mine anmeldelser op med for at virke interessant, men hvad er skønlitteratur egentlig? Hvordan er den skruet sammen? Det forsøger denne bog at give et billede af.

Til at starte med mangler der dog et mere konkret billede af hvilken form for litteratur det er han forsøger at bryde op til små mundrette afsnit og kapitler, for det kan umuligt være al fiktion, dertil er litteraturens verden for stor. Efter at have læst bogen, kan jeg så fortælle at det drejer sig om den realistiske litteratur, ikke nødvendigvis socialrealisme, men dog realistisk. Eller rettere den interesserer sig for alle bøger der på en eller anden måde minder om den franske forfatter Flaubert. Jeg vil ikke sige noget ondt om Flaubert, som jeg ikke selv har læst noget af, og det er også en rar oplevelse at se at en englænder kan interessere sig for noget som helst andet end engelske forfattere, men helt ærligt, er Flaubert virkelig stamfader til al moderne litteratur? Og hvis han er, hvorfor er han så ikke mere kendt?

Så vidt jeg kan læse mig til, tog Flaubert litteraturen, og gjorde den autistisk ved at bruge et fokus på, hvad der kan forekomme nogen, uvedkommende sanseindtryk, stilleben og begivenheder til at skabe et stemningsbillede. Da jeg netop læste Woods kapitel om detaljer tænkte jeg 'wow, det er sådan her, at jeg oplever verden, gennem en mosaik af ubetydeligheder', måske er det lige netop derfor jeg foretrækker bøger frem for film? Fordi de får 'det hele' med?

Woods skriver naturligvis også om meget andet end Flaubert og hans detaljeorientering, såsom synsvinkel, sprog, sympati og dialog, alle de ting der skaber en ordentlig bog. En ting jeg dog husker fra universitetet fra faget, religionsfænomenologi (læren om hvad der gør en religion), var emnet tid, og det skriver Woods ikke noget om. Hvornår er bogen skrevet? Hvornår foregår bogen? Over hvor lang tid? Hvilken rolle spiller tiden i forhold til personerne? Tid læger alle sår! Tiden går, den står stille, den trækker ud og bliver væk! Man lærer med tiden og man bliver dummere for hver dag der går! Tidens tand! Tid til at sove, og tid til at dø!Måske er det fordi jeg endte med at komme op i dette emne, men 'Tiden' synes jeg mangler.

Egentlig fortæller denne bog en de ting man egentlig godt ved i forvejen, men som måske lå som noget diffust noget bag i hjernen, som man ikke rigtig havde taget sig tid til at sætte ord på. Alt er kategoriseret og sat i system. Alt er delt ind i kapitler og afsnit, lidt lige som en grammatik, prosaens grammatik. Om jeg vil anbefale bogen kommer nok an på hvor nørdet man er, for selvom den er ganske let læst, så skal der sin mand til at læse 187 siders 'gramatik' fra ende til anden, men HVIS man er en nørd, og HVIS man lige har en dag eller to til overs, så er den bestemt en læsning værd, HVIS man da lige gider.

ORIGINAL TITEL: How fiction work DANSK TITEL: ingen FORFATTER: James Wood FORLAG: Vintage SIDEANTAL: 187 UDGIVELSESÅR: 2008 (2009)

2 kommentarer:

  1. Sikke en fin bog blog, du har :) Synes det er et spændende udvalg af bøger, du anmelder.

    Det er sjovt med ham Flaubert, på litteraturvidenskab læser vi ham hele 3 semestre, så de mener det seriøst, det der med at han er vigtig for moderne litteratur. Men måske er han for kedelig for almindelige dødelige? - hvad der chokerede dengang, chokerer jo ikke i dag.

    Hilsen Freja
    (fra Tower of Cake)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)

      Det har du sikkert ret i. Nu om dage har vi jo set det hele så mange gange, at vi glemmer at tænke på, at det engang var nyt.

      Slet